Hollywood og andre nabolag

Eftermiddagen stod på at flytte fra Venice til Hollywood. I bussen mødte vi to fyrer, som inviterede os ud at trekke dagen efter. Selvfølgelig ikke noget vi havde lyst til og måske heller ikke noget de helt mente, men jeg synes det beskriver amerikanerne, eller ihvertfald folk fra LA godt. De er meget åbne og meget venlige, det er aldrig kedeligt eller ensomt at køre med offentlige transport midler, for folk small talker rigtig meget. Da vi ankom til Hollywood blev vi sat af ved Walk of Fame på Hollywood blvd, og fandt hurtigt hostelet, da det var lige mellem Hollywood blvd og Sunset blvd. Så vi har rigtig været de kendte steder. Hostelet var fantastisk, bedste hostel indtil videre. Der var fri benyttelse af det virkelig lækre køkken, vores senge havde metalplader om dem, så man var helt alene, når man lå i dem, morgenmaden var virkelig sund med frugt og havregrød. Om aftenen gik vi ud for at se på byen, men nærmest alt var lukket, butikkerne lukker som dansk tid, ikke som i Sydamerika, hvor alt er åbent til klokken 22. Noget som facinerer mig er virkelig menneskerne, som jeg beskriver omkring bussen, så er de meget åbne. Når man gik ind i en butik var ekspedienterne virkelig søde, de spurgte interesserede indtil hvor vi kom fra og hvad vi skulle i USA. Når vi mødte folk på gaden gav de også små komplimenter, hvis de for eksempel syntes en af os havde en flot halskæde på. Det var en helt anden opmærksomhed end i Sydamerika, hvor der bare var masser af fløjt og pift og hvor vi ikke forstod noget som helst af hvad de sagde.
Da det var den 5. maj, åbenbart en vigtig dag for mexicanere - ja det spanske var ikke helt væk, der bor mange mexicanere i Californien, var der ved at blive gjort klar til fest. Alt bruges som undskyldning til at holde fest. Ude på gaden mødte vi en skuespiller, som gerne ville interviewe os om alt muligt, så han kunne få inspiration til nogle roller til et eller andet. Han inviterede os med til en privatfest, men vi takkede pænt nej, hvor efter han spurgte om vi ville vises rundt i Hollywood dagen efter. Så vi fik hans nummer, for det kunne jo være sjovt at blive vist rundt i bydelen af en, som arbejdede og boede der.
Vi havde egentligt regnet med at skulle til yoga i Beverly Hills, men vi havde ingen yoga måtte og kunne derfor ikke være med. Det var lidt træls men vi tog istedet bussen til en kirkegård i Beverly Hills, hvor Marilyn Monroe er begravet. Det var virkelig mærkeligt at se, vi havde regnet med en kæmpe stor gravplads, men hun var bare begravet ind i en mur ganske normalt og simpelt, så det var lidt specielt at se. Herefter tog vi bussen tilbage til Beverlys midtby og ind i den kendte cupcake forretning; Springles Cupcakes. Det var de lækreste kager nogensinde, kan godt forstå at butikken er rigtig kendt, det var simpelthen så lækkert! Bagefter gik vi på Rodeo Drive, som vist er hvor de rige køber deres tøj. Der var alle modebutikkerne, Dior, Gstaw Raw, Gucci, Ralph L. osv. Og der gik vi så i vores yoga tøj og kiggede på dyrt modetøj, vi holdte os dog udenfor og kiggede ind af vinduet, for vi turde ikke gå ind, hvis nu vi fandt noget vi ville blive helt forelsket i. Det var en mærkelig følelse, som om det var uopnåelige ting derinde. Til sidst gik vi tilbage til yoga stedet, som også solgte sportsudstyr, og her købte jeg det lækreste yoga tøj - tak for fødselsdagsgaven mor og far! Så gik turen tilbage til Hollywood, hvor vi mødtes med Johnny - skuespilleren fra dagen før. Han tog os med i hans lille bubble og så 'cruisede' vi ned ad Sunset Blvd og op til Hollywood skiltet. Han viste os et sted, som ingen turister åbenbart kender. Og på vej derop var der skilte hvorpå der stod, at denne vej ikke gav adgang til syn af Hollywood skiltet - hvilken den åbenbart alligevel gjorde. Vi parkerede bilen ved en lille græsmark, hvor der op ad bakken til skiltet var en masse skilte, hvorpå der stod, at det var forbudt at gå videre og at man ville få bøder osv. Men Johnny fortalte at i USA bryder alle reglerne, så op gik vi. Der var hele tiden buske i vejen til at tage gode billeder og se hele skiltet på en gang. Men da vi kom op på en top havde vi den bedste udsigt og var virkelig tætte på det. Vi nåede lige at få taget et billede inden en vagt/politimand råbte i sin megafon, "Get right back down the hill - climbing the hills are forbidden". Så vi løb ned af bakkerne og var alle enige om at det var en rar politimand, som nok godt viste at efter vi kom forbi træerne ville vi kunne få gode billeder. Herefter kørte vi til Melrose, som har en masse genbrugs- og vintageforretninger. Der var simpelthen det mærkeligste tøj! Men jeg købte en rigtig billig læderhåndtaske. Herefter skiltes vi med Johnny og gik selv hen ad Melrose. Vi fandt en virkelig sej butik med masser af tilbud og prøvede en masse tøj i det største lyserøde prøverum i verden. Vi føltes os helt som prinsesser og hende som arbejde i forretningen var så sjov. Hun var en sort kvinde - fuldstændig som man ser det i film, men hendes accent. Og sjovest var at hun blev ved med at kalde os 'mamma' eller 'mammi'. Det var så mærkeligt. Jeg skulle prøve et par bunser og spurgte hende og hvilket størrelse hun troede jeg var. Hun svarede 'You got booty mami? - 'cause then you're nine'. Jeg købte lidt for meget tøj, men det var simpelthen så flot og billigt at andet ville være dumt. Vi tog bussen til Hollywood Blvd og købte noget sushi til at spise på hostelet. Billigt og nemt! Ikke som sydamerika hvor man giver 30 kroner for tre retters menu og drikkevarer, og derfor kan spise ude hver aften, så vi må finde andre løsninger. På hostelet var der comedy om aftenen. Det var vildt sjovt at se og rigtig hyggeligt. Men jeg var virkelig træt og måtte gå i seng midt i det hele for ikke at falde i søvn.