Galveston Island

Inden vi forlod Texas skulle vi et smut forbi Golfkysten og Galveston Island. Vi ankom sent frem til vores campingplads, hvor vi skulle overnatte en enkelt nat. Teltene blev hurtigt sat op og vi trak i badetøjet for at nå ned på stranden inden mørkets frembrud.

Stranden mindede rigtig meget om en ganske almindelig dansk, kedelig strand. Den var ihvertfald ikke særlig smuk og eksotisk som forventet - der var tang, sten, muslingeskaller og fluer. Men det var rigtig lækkert for golfstrømmen medfører en masse dejlig varmt vand, og derfor kunne vi sagtens bade. Alle de søde danske piger og gutterne hoppede ud i vandet for at spille med en American Football og vi svømmede og havde det faktisk rigtig sjovt. Der var fisk i vandet, som svømmede helt tæt på os, de var lige i vandoverfladen og derfor lette at se, det var faktisk lidt skræmmende, at fiskene ikke var bange for os, men vi for dem. Selvom de ikke gjorde noget, var det ikke særlig behageligt at blive omringet af fisk.

Men pludselig blev Joeri (vores hollanske ven) brændt af en brandmand - så vi skyndte os ind, inden vi andre også blev brændte. Uheldigvis blev Joeri stukket/brændt endnu en gang på vej ind fra vandet, og denne her gang rimelig alvorligt, så vi kom alle ind i en fart for at hjælpe ham. Så det endte med noget afslapning og lidt solbadning på stranden indtil det blev for koldt til at være der.

På vej tilbage til lejren mødte vi tilfældigvis to danske gutter fra Århus, det var rimelig sjovt, for der var nok kun ti andre på pladsen ud over os. De var rigtig søde og efter en god omgang aftensmad endte vi med at høre noget lækkert musik og nyde et par kolde øl med dem indtil myggene blev i vejen og vi måtte sige godnat til dem.

Morgenen efter var den værste morgen jeg nogensinde har oplevet! Der var myg overalt! Da vi skulle pakke teltet ned blev vi fuldstændig angrebet. De stak igennem tøjet, var i håret og hovedet, så det var et helvede at pakke teltet ned. Jeg havde trukket i langbukser, tyk trøje og et tørklæde omkring hele hovedet for at undgå dem, men det var umuligt. Mine hænder og fødder var fuldstændig ædt op bagefter og der var tusindvis på resten af kroppen.
Hele gruppen besluttede sig for at pakke alt hurtigt ned og tage afsted uden morgenmad, det var simpelthen umuligt at være der i længere tid end nødvendigt, så vi kørte ind til byen for at få noget morgenmad.

Gruppen og stranden

"Efter mygge stik" smøres på

Musik og afslapning efter brandmanden har brandt Joeri

Anne Kathrine hygger med en bog på stranden

Lone Star State

De næste par dage skulle foregå i Lone Star State - Texas.
Mange af de mennesker vi havde mødt fra USA og i USA spurgte os altid hvor vi skulle hen i staterne, og når vi fortalte, at vi skulle til Texas sagde de altid: "Texas? Why do you want to go to Texas? They've got NOTHING" Jeg ved ikke, om det er fordi de andre stater ikke bryder sig om Texas, da Texas er meget speciel og meget uafhængig af de andre, men selvom de sagde en million gange, at der ingen grund var til at se Texas, forstår jeg det virkelig ikke. Texas er fantastisk!
West Texas har ikke rigtig noget at byde på, så vi brugte næsten en hel dag på at køre igennem. Da vi ankom til statsgrænsen begyndte landskabet at være mere frodigt og mindre ørken. Vi ankom til en lille by, hvor vi skulle tanke og handle ind. Og her fik vi rigtigt at høre den specielle sydstats accent samt kvinder med navne som 'Roxanne' og 'Mary Ann'. Det var meget specielt og fuldstændig som i filmene!

Vi kom frem til en super campingplads - bortset fra myggene, tæt ved San Antonio. Vi skyndte os ned til poolen og svømmede lidt rundt inden vi trak i pænt tøj og tog ind til byen. I San Antonio står the Alamo, som vi også kom forbi og så, det er nok mere specielt at se hvis man er amerikaner eller mexicaner...
San Antonio er faktisk en rigtig flot by, de har det, som hedder 'Riverwalk', som er en å med ufattelig mange restauranter, barer og diskoteker, og her gik vi rundt for at finde et godt sted at spise - det blev til restauranten "Dick's", som er meget speciel. Maden er amerikansk - derfor ikke særlig god, jeg bestilte crabcakes, og det var ikke særlig lækkert, så jeg spiste mig mæt i pomfritter og stillede tørsten med utrolig dårlig smagende sprite, det var altså ikke maden man betalte for. Restauranten er kendt for at tjenerne er 'dick's' - altså røvhuller. Han råbte ad os, kastede servietter rundt, vi skulle flytte os for at komme til, han ville have drikkepenge, og han gik rundt og gav os store grimme hatte på, hagesmække, nogle fik balloner med helíum sat i håret, så store totter af hår stod ud til alle sider. Det var virkelig en oplevelse, og rigtig sjovt - man ved godt, at restauranten går ud på dette inden man sætter sig derind. Der var god live musik, og vi havde virkelig en hyggelig aften. Selvfølgelig kunne vi ikke tage på bar, så vi endte med at tage tidligt hjem og efterlade de andre inde i byen.

Riverwalk

Martine, Josephine og Joeri

The Alamo

Sultne danskere er ikke så interesseret i the Alamo

På Dick's

Vi havde to overnatninger i San Antonio - og om man vil det eller ej, så skal der desværre bruges tid på tøjvask, afslapning til lidt ro i sind og krop, tjekke emails og alt mulig andet praktisk og kedeligt. Vores anden dag i San Antonio stod på masser af sådanne aktiviteter. Så vi fik ordnet det praktiske og var en del ved poolen, vi spillede bold og nød at kunne rydde op i en rodet taske og få et ordentlig bad.

Om aftenen var der Rodeo ude på country-side Texas. Det var simpelthen sådan en kæmpe oplevelse! Det var virkelig specielt - og det var både sjovt men også trist.

Først i arenaen var der bøn og nationalsang - ja de er meget religiøse og nationale! Lavede kors for brystet og bad alle om at rejse sig op for veteranerne, som tak for at de havde gjort en stor indsats for landet. Der var hesteshow med flag og flotte uniformer inden rodeoen for alvor gik i gang.

Første form for rodeo var 3-7 årige børn, som skulle lave rodeo på får. Ja på FÅR. Op med det lille barn og så måtte barnet ellers bare holde fast i så lang tid som muligt. Selvom de havde hjelme og dragter på, er jeg sikker på de sagtens kunne slå sig rigtig meget, en af pigerne blev trampet i hovedet af sit får, men så ikke ud som om det var første gang, for hun rejste sig hurtigt op igen med et stort smil. 

National sang og hesteshow

Herefter gik de forskellige voksen konkurrencer igang - der var almindelig rodeo, en konkurrence om at fange kalve, tidskonkurrence på hest, endnu mere rodeo, der var shows med store kraftige køer og til sidst blev showet afsluttet med at alle børnene skulle samles inde på banen og så skulle de lege fang halen på kalvene - ligesom vi gør herhjemme, hvor man har 'haler' i form af snor i sin lomme og det gælder om at fange flest haler. Bortset fra at de her har bundet haler på rigtige kalve, og børnene så skal jagte kalvene for at få deres 'hale'. Det var både meget sjovt at se - jeg troede virkelig ikke at sådan en leg fandtes, men samtidig havde jeg også rigtig meget ondt af kalvene, det gik ihvertfald en lille smule over min grænse.

Efter showet var der fest - ægte country-side Texas fest. På en måde mindede det mig om Farsø byfest, fordi alle nærmest kendte alle. Der var børn som gik rundt og legede, piger som dansede sammen, nyforelskede par, ægtefolk med flere år på bagen og seniorer som stadig ikke var trætte af disse fester. Alle kunne alle sangene, dansede og sang med på sangene. Jeg følte mig virkelig som turist, for jeg var bestemt ikke en del af det, jeg passede ikke ind. Især tøjet - dog havde jeg taget en ternet skjorte på for at være lidt cowgirl, men det kunne slet ikke hamle op med deres tøj. De var ægte cowboys. Kvinderne var iklædt cowboystøvler i rød, brun eller sort, med masser af mønstre, de havde cowboy shorts - muligvis med palietter på lommerne, en ternet skjorte og løst hår med masser af selvlavede krøller. Mændene havde også cowboy støvler, cowboy bukser med bredt bælte og stort bæltespænde, den ternede skjorte nede i bukserne og selvfølgelig prikken på i'et - den ægte cowboy hat.
Det var simpelthen en af de største kulturelle oplevelser, som jeg nogensinde i mit liv har oplevet.

Dagen efter gik til Austin, lige da vi ankom trak vi i badetøjet og kom hen til en flod - "Green Lawn" tror jeg det hed. Det er stedet hvor man tager hen og bader - ligesom hvis vi tager til stranden. Det var simpelthen den smukkeste flod med dæmninger, så der nærmest var naturskabte (med lidt menneskehjælp) dybe svømmebassiner, der var en høj klippe, hvor man sagtens kunne springe ud fra, fordi næste bassin var så dybt. Der var små vandfald, hvor store sten hvirvlede vandet rundt, så det nærmest var et boblebad med lidt massage til ømme muskler, vandfald som var så kraftige, at folk satte sig ud i det, og nærmest brugte det som rutsjebane - selvfølgelig med nogle enkle skrammer´- ihvertfald i AK's og Martines tilfælde.
Det var virkelig smukt og idylisk - endnu smukkere hvis alle menneskene pånær os tog hjem.
Der var hunde overalt som også badede og folk havde BBQ's med grillede pølser, kartoffelsalat og øl - det var så lækkert!
Det var også stedet, hvor jeg første gang oplevede en vild slange. Pludselig stoppede alt det sjove og folk råbte "SNAKE, SNAKE". Pejede på slangen og flygtede væk fra den. Slangen hoppede ud i vandet og svømmede over til den anden side - hvilket åbenbart betyder, at den er giftig, så det var en vild og skræmmende oplevelse midt i alt det idyliske.

Martine og Josephine i et af bassinerne

Rutsjebane vandfald

Tilbage på campingpladsen havde vores leder arrangeret at vi skulle sove i hytter i stedet for telt - det var virkelige primitive hytter, men det var så dejligt, at vi ikke skulle sætte telt op, fjerne sten fra grunden, blive stukket af myg og ja - alt det vi havde brugt næsten hver dag på, og som vi forsat skulle gøre flere dage frem. Vi besluttede os for at tage ind til Austin, for at se flagermuse flyve ud under en bro, som de bor under. Henne ved busstoppestedet mødte vi en meget besynderlig dame - her er lige et billede, så i kan se hvad jeg mener (meget fordømmende)

Hun havde futsko iform af køer på, og fortalte at hun var meget glad for dem, fordi hun godt kunne lide meat. Jeg er ikke sikker på jeg helt forstod det, for hun snakkede med en voldsom acent. Hun pegede på de butikker, hvor man kunne få flest 'Dr. Pepper' for pengene, for det kunne hun godt lide. Hun var ihvertfald noget af en oplevelse, og viser bestemt nogle af de typer, som findes i USA.

Inde i Austin gik vi op på toppen af et parkeringshus for at se flagermusene flyve ud fra broen. Vi ventede og ventede, og desværre kom de aldrig rigtig ud. Men det var nu flot at se den halve solformørkelse, der var, samt solnedgangen og bagefter tog vi ned til byen for at se på 6th street - stedet med alle barene, men vi kunne selvfølgelig ikke komme ind nogle steder, så det blev til en smoothie og et pizzaslice og derefter hjem i seng.

Pigerne og solformørkelse

Broen i Austin

Joeri venter på bus

Santa Fe, Aliens & Grotte

Efter en god omgang morgenmad i Monument Valley gik turen mod Santa Fe, New Mexico. Det var en lang køretur og vi ankom lige til at alle butikkerne i byen lukkede. Byen var meget, meget hyggelig. Et sted jeg ville ønske vi kunne bruge mere tid på. Der er muligvis ikke så meget at lave, men menneskerne var bare så venlige, at der helt sikkert skulle bruges nogle flere dage! Vi gik rundt på 'plazaen', og her var en betjent, som viste os en rigtig god is bod, hvor vi fik lov til at smage masser af gratis smagsprøver, før vi bestilte en lille kugle is. Vi gik rundt om torvet og købte popcorn i en popcorn bod af en gammel mand, de var virkelig gode, bortset fra at jeg købte med jalapeño på, så de blev rimelig uudholdelige i længden!
Vi mødtes med resten af gruppen til en omgang fælles nachos på en god restaurant, hvorefter vi skulle tilbage til campen og sove.

De søde piger - sjove hatte

Dagen efter stod på Roswell og Carlsbad Caverns. Vi fik tid til at se Roswell til middag. Roswell er en virkelig mærkelig by. De mener at der har været tegn på at aliens har besøgt jorden i et område ved Roswell. Så alt har bare noget med aliens at gøre! De havde så mange nips butikker, hvor man kunne købe alt med aliens, og de havde bøger med forskellige konspirationsteorier, bl.a. at Marilyn Monroe blev dræbt af den amerikanske regering, fordi hun vidste for meget om alt muligt - bl.a. aliens.

Der var restauranter, bagerier, museer med fokus på aliens, der var sågar en væg, hvorpå folk havde sat opslag med billeder de havde taget af UFO'er. Så mærkeligt et sted!

Herefter ankom vi til naturreservatet Carlsbad Caverns, som er en kæmpe stor grotte med drypsten, flagermus, svaler og mørke! Vi fik adgang til grotten og gik og kiggede på de flotte drypsten, det var rigtig koldt, men virkelig flot. Anne Kathrine og jeg gik alene sammen i grotten, og vi kommer så til et skilt hvorpå der står 'Cave watching' og der er ovenover et videokamera, AK går straks hen og sætter hovedet foran kameraet, og jeg spørger hvad hun laver. Hun troede altså at cave watching var, så man kunne se ind i kameraet og se grotten med nattekikkert, men nej, det var bare et overvågningskamera!
Vi kommer tilbage til campingpladsen og får fajitas og går tidligt i seng.

Vores tur bestod af rigtig meget kørsel, og derfor magasiner, ordspil, søvn, Desperate Housewives og søvn i store mængder!

Monument Valley - indianer reservat

For en gangs skyld skulle vi sent afsted og fik derfor sovet ud, men dette resulterede selvfølgelig også i en sen ankomst til Monument Valley cirka klokken 18.00. Monument Valley er et indianer reservat hvor Navajo indianerne hører til. Vi fik pakket en lille dagstaske ind i en jeep lignende bil og så var det ellers bare på tur ud i ørkenen!
Hold nu op hvor er det et af de smukkeste steder, som jeg nogensinde i mit liv har set. Det var bare så flot og virkelig fantastisk at det er skabt af vind og vejr! Vi kørte rundt og så en masse forskellige store klipper - ja alle klipper har form som et-eller-andet i følge indianerne, vi så "solens øje" og "vindens øre", mænd, skibe, tekander - ja alt.

Josephine, Cecilie, AK, Martine udstrækker foran 'tekanderne'

"Solens Øje" - Bemærk AK!

Efter rundtur i ørkenen blev vi kørt hen til en lejr, hvor der var lavet aftensmad til os. Det var en form for pandekage med fyld - ligesom en burrito/tortilla, bare med noget andet dej og i stedet for hakket oksekød var det en steak, som man puttede indeni. En af de lokale så og sidde og spise med kniv og gaffet - ja hvad ellers spiser man steak med? og han grinede af os og sagde at vi skulle rulle den ligesom en burrito, men det var svært med kødet indeni! Efter aftensmad var der en lokal som spillede på trommer og sang indianer sange, hvilket i mine øre bare lyder som en masse lyde med følelser i. Det var meget specielt, måske sangen ikke var så yndefuld, meget vild, men fuldstændig som jeg har forestillet mig vilde indianere er.

Indianerne i Nordamerika er mere normade folk og 'vilde' end dem i Sydamerika, det kunne sagtens ses! Men det skal selvfølgelig også nævnes, at de i Nordamerika er nogenlunde integreret i USA, de er statsborgere, stemmer i politik, går i skole, arbejder og går klædt som enhver anden amerikaner, de har bare en anden baggrund, er stolt af den og går op i at udføre ritualerne og følger deres forfædres tro. 

Og det var rigtig dejligt at se, at de ikke havde klædt sig ud for turisternes skyld, men faktisk var 'almindelige', moderne mennesker.

Efter trommerne og sangen kom en indianermand - dog udklædt med fjer, dragt og sko. Og nu skulle alle danse. Vi fik en partner hver og lavede alt muligt sjov dans - blandt andet hvor vi stod i rundkreds og skulle parvis ind i midten og danse indianer dans, det var rigtig sjovt og fik alles humør helt i top! 

Sunny & AK

Vores guide tog os efter dansen hen til en 'halvgrotte' med hul i toppen - lidt ligesom "Solens Øje" bare meget, meget større. Her fik besked på at lægge os op ad klippen og kigge op på stjernerne. Aldrig i mit liv har jeg set så tydelige stjerner, det var simpelthen så smukt og idylisk. Guiden, som var fra en stamme i Monument Valley, og som også havde levet nomade livet, spillede fløjte for os og fortalte historier, mens vi lå der og kiggede op på den smukke, smukke stjerneklare himmel.

Trætte blev vi alle, og da det var blevet tusmørke skulle vi til vores sovested. Sove stedet var en 'hogan', en hytte af vistnok ler, strå og træ. Den var rund og i midten var en stor pæl, som holdte loftet, og det var meget vigtigt at gå rundt i den med klokken, for ellers ødelagde vi den positive energi. 

Vi fik næsten ingen søvn, selvom vi lå godt og varmt, men vi blev vækket før solen stod op, fordi vi skulle ud at se solopgangen. Vi kørte i ørken landsskabet indtil vi kom til et meget specielt sted, og her ventede vi på at solen stod op. Jeg kan ikke beskrive så smukt det var, så her kommer en masse billeder i kan se. Og prøv at forestil jer, at i ser på den flotte natur, mens guiden er 50 meter væk og stille spiller solen op med sin fløjte.

Sidste dag

Her lidt billeder fra vores sidste dag på Manhattan - imorgen skal vi tilbage til Danmark.

New York City

Første dag i Sidste destination

Grand Canyon

Efter Utah gik turen til Grand Canyon. Det var en rigtig lang køretur vi skulle ud på, og det værste ved lange køreture er, at man rigtig sidder og tænker på alt muligt. Så jeg havde virkelig meget hjemve den dag. Inden ankomst til Grand Canyon skulle vi købe ind til aftensmad i Wal Mart. Det var min gruppe som skulle lave maden og vi købte ind til lækker chili con carne. De andre piger havde fri og gik rundt og kiggede på wallmart tøj, hvilket er meget billigt - vil lige understrege meget! Så hvad hjælper på en trist pige? Lidt shopping selvfølgelig, så jeg købte mig et par billige trøjer og fik igen et lille smil på læben.
Noget besynderligt ved Walmart er, at der i deres indgang er en kæmpe opslagstavle, hvorpå man kan få ophængt opslag om forsvundne personer. Det er helt vanvittigt, så mange der hang der, og jeg blev helt trist. Vores stat og medier gør noget ved forsvundne personer, jeg har aldrig set et opslag med det nede i en brugs eller lignende. Om aftenen hyggede vi omkring bålet, hvor vi fortalte lidt om os selv. Vores turguide var lidt speciel, han havde ihvertfald oplevet lidt af hvert i en ung alder. Han var 28 og havde været guide i to år, pilot, pirat, skibums, boet i Mellemamerika, bygget faldskærme, og sidste år bestog han 22 vulkaner. Hvor meget af det der var sandt ved jeg ikke, men speciel var han da.
Vi gik tidligt i seng af udmattelse - at snakke engelsk en hel dag kan godt være trættende og desuden skulle vi op og vandre dagen efter.
Vi stod tidligt op og spiste masser af morgenmad og tog afsted mod canyonen. Vi var de fire danske piger, og vi havde 10 km foran os, fem ned af bjerget og fem op igen. Vores mål var Sceleton Point som skulle være et smukt udkigspunkt. Vi begav os afsted, og selv efter kort tid kunne vi mærke varmen, det handlede om at have nok væske med. Det var hårdt ned af bjerget, eftersom man hele tiden skulle spænde i benmusklerne, for at holde igen, så man ikke gik for hurtigt. Jeg lider meget af højdeskræk og det var meget skræmmende at gå der, se flere hundrede meter ned og samtidig nogle gange glide lidt, fordi der var så stejlt! Ved halvvejen ned til Sceleton Point (dvs. 1/4 var gået) stod der en stor flok muldyr bundet - de bruger dem til at transportere ting op og ned af bjerget. Det var virkelig et besynderligt dyr, de lignede mere heste end de lignede æsler, så egentligt lignede de meget robuste, muskuløse og høje heste, med rigtig lange ører! De var virkelig søde! Inden vi fortsatte ned videre mod Sceleton Point, var der en park ranger, som sørgede for at folk havde nok vand med til resten af turen. Han spurgte os om hvor mange litre vi havde, og jeg svarede tre, Josephine en, Martine to og AK otte. Det sidste troede han ikke på, så vi grinte alle sammen og viste ham AKs indhold i sin taske, som rigtig nok havde otte litre. Så vi fik lov til at fortsætte videre.
Den næste fjerdedel var virkelig hyggelig, vi gik og snakkede og snakkede om alt og intet og fik rigtig lært hinanden ordentligt at kende. Josephine og Martine er de sødeste piger, og jeg glæder mig virkelig til at se dem igen i Danmark.
Vi nåede Sceleton Point i rigtig god tid - hurtigt går det, når man har det hyggeligt. Vi fik taget en masse billeder og spist en sandwich, inden de igen var tid til at gå tilbage op ad bjerget - der hårde stykke. Og ja, tro mig det var virkelig hårdt i den varme og med den stigning. Der blev holdt mange pauser og indtaget en masse sukker, for at kunne holde det ud! På vej op sagde Martine, at der var Ocational Shadows, og jeg hørte det som Ocational Shuttles, så jeg blev først rigtig glad og derefter virkelig skuffet. Så der var nærmest fatamogana med ørerne.
Grand Canyon er virkelig et smukt, smukt sted. Og kæmpe enormt. Der var virkelig langt ned, og vi nåede ikke ned til floden på vores vandretur. Så hvor kløften starter og ned til floden er to dages vandring, dvs. meget langt! Tilbage i lejren havde vi virkelig brug for et bad, hvilket er meget dyrt! Så gratis bad blev med håndsæbe under vandposten - men det gør ikke så meget, når alle gør det. Det var virkelig koldt, og værst var, at der i klipperne er oxideret jern - altså rød stenmasse og på stierne rød sand/grus. Så vi havde rødt støv overalt - det var virkelig umuligt at vaske af sig og vaske ud af tøjet, de bukser jeg havde på blev smidt ud, for de havde røde plamager over det hele.

Zion og Cowboy Ranch

Morgenen efter skulle vi tidligt afsted mod Zion National Park, jeg nåede da at tage et karbad. Vi kørte gennem Arizona og ind til Utah - Utah er mormonernes stat, hvilket man faktisk tydeligt kan se. Over alt er der skilte med Jesus og religion, vores leder fortalt at han engang skulle spille en koncert i en hal, og udenfor var der et skilt hvorpå der stod, at det var forbudt at drikke og forbudt at danse. Så de gik ind i den store hal og fik alle vinduer mørkelagt, så de ikke opdagede alkoholen og dansen. Vi tog ud at købe ind til aftensmad og her var det også tydeligt at der var mormoner. Tøjet de bar var pastelfarvet med lange bukser og lang skjorte, måske en hat. Rigtig fint og rigtig passende - åbenbart, og der stod vi så i soltop og korte shorts og svedte. Vi ankom til campingpladsen og lærte at stille telt op, men godt med erfaren spejder, må indrømme at AK er god til at sætte telt op og jeg er rigtig god til at finde pløkker og kigge på!
Pludselig uden forberedelse skulle vi ud at trekke, så i trekking tøjet kom vi, pakke en taske med udelukkende vand og afsted mod nationalpark bussen. Det var virkelig varmt og hårdt, men rigtig meget det hele værd. Vi så vandfald, egern, dådyr, smukke blomster, forskellige bjergarter, søer og ja, alt muligt. Det var virkelig, virkelig smukt. På trekket mødte vi to munke, som senere sad og mediterede i den smukke natur, og det vækkede nogle dejlige fredfyldte følelser at se ham der, nærmest et med natur.
Vi havde fået fat i et hæfte, så vi kunne udfylde nogle opgaver om naturen og stedet, og derved blive 'junior ranger' for national parken. Da vi tog busser rundt til de forskellge små vandrestier, var der masser af tid til at lave opgaverne. Men efter vandringen var kontoret lukket og vi kunne ikke få vores bevis på at vi var blevet juniorrangers. Da vi kom tilbage var der tid til aftensmad, og selvom det måske ikke var direkte gourmet mad, er næsten alt mad ufattelig godt, når man ligger i telt og har vandret hele dagen. Bagefter var der hygge ved bålet og så skulle vi sove i telt. Det var dejligt med at sove i telt og jeg nød det, for jeg vidste at efter en til to uger ville det blive forfærdentligt.
Næste morgen skulle vi tidligt afsted om morgenen for at nå næste destination, nemlig en Ranch, men stadig i Utah. Det bedste ved morgenen var den dejlige grovvalsede havregryn med sukker og fedtfattigt mælk, alle os danske piger fik det morgenmad, vi længe havde gået og drømt om.
Naturen i Utah er helt specielt, man kan se hvordan bjergene bare er skubbet op af mægtige krafter. De stikker meget pludselig op, slet ikke som andre steder jeg har set. Og deres farver er grålige, sandfarvede og røde. Forskellige lag fra forskellige bestemte tider i verdens naturhistorie.
Om morgenen tog vores leder os ind til nationalparkens center - stedet der var lukket aftenen før. Og vi skulle alle stå på rigtig spejdermaner med hånden til panden og aflægge ranger ed. Så vi fik vores ranger badges og har lovet at passe godt på naturen i Zion National Park og alle de andre!
Herefter gik turen til en Ranch - stadig i Utah. Det var en helt rigtig Ranch med masser af cowboy heste, hunde, cowboys og ørken. Vi trak straks i badetøj og kørte til Lake Powell. Lake Powell er virkelig et smukt sted. Normalt er det en canyon med en flod i, men for mange år tilbage lavede de en dæmning og fyldte canyonen op med vand, så søen er meget dyb. Vi badede og slikkede sol, så på sandsten og fik fortalt geologiske historier. Vi tog tilbage til Ranchen og skulle nu ud at ridde i ørkenen. Jeg fik den hurtigst gående hest og den var virkelig sød - Big Jim hed den. Desværre måtte vi ikke bare ridde alt hvad vi kunne, men skulle gå i en række rundt. Der var Big Jim ikke tilfreds med, og han ville meget gerne foran, hvilket jeg godt kunne forstå. Jeg red bagerst med Josephine, og nogle gange holdt vi hestene tilbage for at kunne ridde hurtigt op til de andre. Til aftensmad var der cowboy dinner, som de kaldte det. Det bestod af en kæmpe steak, coleslaw, sweetcorns, bønner og lemonade. Stedet var åbenbart kendt for trekamerika grupper, og der var to grupper på samme tid som os. Så vi fik et par øl til aften inde i den ombyggede lade, hvor der var billiard, kortspil, sofaer og rigtig hyggeligt.
Da vi var ude i ørkenen var der ikke mange insekter, og det var altså et godt sted at sove under stjernerne. Og det var under stjernerne! Det var rigtig flot at ligge og kigge op på og falde i søvn. Og jeg fik bestemt en god nats søvn, eftersom jeg var den heldige, der lå mellem AK og Josephine, så der var to til at varme mig.