onsdag den 28. marts 2012

Heftige dage!

Efter de varme kilder fik jeg det meget dårligt. Og ingen af os havde nogen appetit, eller havde haft det siden den 21. marts.
I køen til toget mod Cuzco snakkede vi med fire tres årige amerikanere fra Utah. De var meget interesseret i at høre om vores rejse og var i det hele taget meget venlige. Da vi så skulle med bussen kom vi tilfældigvis til at sidde tæt ved dem, og vores dårlige maver og Perus dårlige hygiejne kom på tale. En af mændende spurgte om han skulle hjælpe med at finde en læge til os, og vi takkede ja. Og det viste sig, at da vi ankom til Cuzco, holdte lægen på busterminalen, vi blev kørt direkte til lægen, undersøgt og indlagt på klinikken på grund af dehydrering, parasitter og salmonella. Godtnok var inka trapperne hårde, men det her var meget værre på alle mulige måder. Jeg syntes ihvertfald, at jeg lige pludseligt var meget langt væk fra min mor og far! Men manden fra USA var ved os og trøstede os og gav os sin velsignelse. Og det var meget rart pludselig at føle sig i trygge hænder, især når der ikke var overskud til andet end at sove. Efter 18 timers indlæggelse blev vi udskrevet og fik en masse piller. De rare amerikanere kom forbi med deres privat chauffør og vi kørte rundt i Cuzco by med dem. De var simpelhen nogle af de rareste mennesker vi har mødt hernede indtil videre. Uden dem var vi ikke kommet til læge så hurtigt og vi havde hellere ikke haft overskud til noget som helst! Jeg er ihvertfald beæret over, at der findes så behjælpelige mennesker i verden - for ærlig talt, så tror jeg desværre at de er i mindretal. De har ihvertfald åbnet mine øjne og er et stort forbillede til hvordan jeg selv gerne vil være.
Men efter rundturen gik det til busterminalen, hvor vi tog direkte til Puno og direkte til et kontor for at aflevere vores store rygsække og så til Uros Island - flydende sivøer. Det vildeste var nok, at jeg ikke blev søsyg! Men havde både søsyge armbånd og taget piller imod søsyge, så måske det var derfor. Men det var vildt at jeg ikke blev syg!
Efter Uros Island tog vi til øen Armantani, hvor vi skulle bo ved en familie. Det var meget primitivt! Deres traditionelle tøj er et stort meget pink skørt, en hvid skjorte med blomster på og et sort tørklæde med flere blomster på. Familien snakkede selvfølgelig ikke engelsk, så vi prøvede os frem på spansk og med en masse fagter. Værst var nok at når vi fik sagt noget på spansk, de forstod, så svarede de selvfølgelig på spansk, og det forstod vi ikke.
Men vi spillede lidt bold med de to små piger og til middag fik vi lækker suppe og kogte grønsager - mums! Bagefter tog vi et lille hvil i vores senge, som havde strå under madresserne, og det var meget idyllisk at kunne høre de små lam mæ'e ude på marken. Huset var meget primitivt, toilettet var selvlavet af ler, og man skulle selv skylle ud med en spand vand. Og udenfor var en regntønde med vand til håndvask - tak for desinficerende! Selvom vi havde bord og bænke sad familien omkring bålet og spiste. Så det var noget af en oplevelse!
Om eftermiddagen skulle vi op og se et tempel. Og det var bare bakke op! Ude på søen på de andre øer var masser af øer med lyn overalt! Så jeg valgte ikke at gå derop pga. den farlige regn. Det var virkelig koldt! Jeg tror at i har varmere vejr i Danmark end vi har her oppe i bjergene! Tilbage ved familien fik vi endnu endgang lækkert varmt mad med det traditionelle coca te. Og bagefter blev vi klædt ud i det lokale tøj og så skulle vi til fiesta! Desværre mødte kun en anden familie op ud over vores - pga. den FARLIGE regn. Så fest var det ikke rigtigt - trods musiker og lokal dans. Det var faktisk meget akavet at skulle danse lokal mærkelig dans med de ældre kvindelige øboere, men vi kom da igennem det! Bagefter musikerens sølle nummer kom han rundt med en hat hvori vi skulle lægge drikkepenge i! Ikke de lokale, kun de lyse meget rige turister, som de tror vi er. Det er virkelig noget af en ulempe at være høj, hvid, lyshåret og engelsktalende, for de tror virkelig at vi har sindssygt mange penge. Og selvom en tyver ikke er meget for os, er det altså meget hvis hver eneste musiker, hver eneste guide, hver eneste tjener, hver eneste person skal have penge af os! Jeg vil hellere selv bruge pengene! Men nææ nej, de skal gives til alle de 'fattige' peruvianere.
Der regnede vildt om natten, og det var svært at sove under bliktaget!
Dagen efter sejlede vi ud til Tequille øen, hvor vi skulle gå op på klippeøen og spise (igen lækkert mad) og ned igen ad 500 trin. Hvilket betød meget overbelastede ben. Alles ben sitrede, og jeg var fuldstændig afkræftet og slet ikke klar på de høje bølger det ventede ude på søen! Puha, det var forfærdentligt, så jeg måtte tage et par piller og mine armbånd på, og havde det alligevel lidt dårligt. Så nubhar vi været på søen Titicaca - højest beliggende sø man kan sejle på, ca. 4000 meters højde! Så selvom det kun var 11-15 grader, så havde jeg alligevel forbrændt næse. Det er lidt skørt at stå og tage solcreme på, når der er så koldt! Men logisk når vi er så tæt på solen.
I Puno gik vi rundt i byen for at finde et hostel, en venlig kvinde på et bureau hjalp os, og vi fik et hyggeligt hostel, hvor 'abuela' (bedstemor) gav os lov til at låne 'cucina' (køkken). Så vi kunne få lov til at lave mad uden at blive syge! Så alt blev overhældt med kogende vand, selv tomaten og bestikket inden det skulle bruges! Og til dessert lavede vi frugt salat med papaya, mango og æble - alt skrællet selvfølgelig. Puno er ikke den bedste by, og også derfor at vi tog med bussen tidligt imorges klokken 7.00 til Copacabana. Og her er virkelig dejligt! Her er rimelig varmt - når ikke der er skyer, for så er der koldt! I morgen tager vi til Isla del Sol (Solens ø) og regner med at overnatte der en nat, for så at tage tilbage til Copacabana og derefter videre til Bolivias hovedstad La Paz!
Vi er begge raske og friske og har det godt!

Lake Titicaca fra Copacabana, Bolivia

Blogindlæg kommer senere :)
Men Copacabana er skøn! I aften skal vi ud at spise lækkert og billigt!

Billede:
Øverst; lake Titicaca med Copas havn
Højre; popcorn i massevis
Venstre; sød lille hund

Machu Picchu

OBS. Nyt link:
http://www.youtube.com/watch?v=jMrV9IhfV5I&feature=youtube_gdata_player

Overstående er et link med en video om vores tur til Aguas Calientes og Machu Picchu.
Trods hospitals overnatning har vi det godt og tager til Bolivia i morgen tidligt :)
Savner jer derhjemme!

fredag den 23. marts 2012

Ingen inka trail

De sidste par dage har været ret hårde. Vi skulle på inka trail den 21., men dagen før spiste vi noget dårligt mad og var begge syge hele natten, hvilket resulterede i, at vi måtte aflyse vores tur. Og eftersom at turen er så populær, er der ikke flere pladser før om en måned.
Så de sidste par dage har vi brugt på at sove og være på vores bureau for at finde en løsning. I dag fandt vi så en løsning - lidt dyr, nu når vi har mistet pengene fra den anden tur. Men i morgen tager vi til Aguas Calientes ved Machu Picchu, her skal vi bestige et mini bjerg, hvorfra vi kan se Machu Picchu. Herefter tager vi til nogle 'hot springs' og slapper af, hvorefter vi overnatter på et hostel og tager så tidligt op for at vandre op til Machu Picchu, hvor hele formiddagen kommer til at gå.
Ellers har vi bare hygget os i dag, vi snakkede med nogle finske, schweiziske og islandske piger i går i baren, og i dag har vi været på marked og spist frokost med den finske pige. Jeg købte øreringe og en taske og AK købte en sweater og et halstørklæde. Og her til aften var vi inde på Plaza de Armas, hvor der var kulturel dans og vi fik nogle mexikanske nachos - specielt. Men nu er vi pakkede og klar!

tirsdag den 20. marts 2012

Anne Kathrines blog

www.getjealous.com/blog.php?go=kun-et-menneske

Sacred Valley

I dag tog vi på en guided tur til Sacred Valley. Hvor vi virkelig så landet af Andesbjergene samt hvordan folkene levede der.
Jeg kan ikke beskrive med ord, billeder eller film, hvor fantastisk en tur det var! Det var helt specielt at se en kultur på den måde, hvordan de lever primitivt med vilde hunde, høns, der går hvor de vil, drenge der vogter grise, indhegnede alpacas og llamas, gamle vw'ere, kvinder med børn på ryggen mens de arbejder i marken, mænd i motorcykel taxis... Jeg kunne blive ved! Det var et helt fantastisk, ubeskriveligt syn. Og selvom vi fik en masse spændende historie om inkaerne og deres brug af landbrug, byer og andet i området, var det mindst lige så interessant at se hvordan befolkningen stadig lever på den næsten samme måde, meget primitivt og i et med naturen.

Vi har lavet en lille kort video, som vi uploader senere, men det var lidt svært at filme, da der hele tiden var en guide, som fortalte, eller meget lidt fritid.

Udover landskabet og kulturen mødte vi også en masse søde mennesker. Guiden var rigtig god og sjov - selvom der var lidt misforståelser med mit navn. Jeg hedder åbenbart Cecili Yanny. Virkelig mærkeligt. Og sjovest var at de udtalte det "Silly Janni", så vi fik tit og ofte et meget stort grin ud af mit nye navn!
Ellers spiste vi frokost med nogle fra Brasilien, Kentucky og München. Det var hyggeligt at sidde og snakke individuel kultur med dem.

Ellers har vi det rigtig godt. I morgen skal vi bare slappe af inden fire dages inka trail - som alle siger er så ufatteligt hårdt, at de på turen ville ønske de aldrig havde valgt det, men samtidig også syntes det var oplevelsen værd.

Godnat :)

Billeder:
Udenfor et marked lige inden Sacred Valley
Terrasser i den hellige dal - stadig i brug.
Udenfor en kirke spanierne byggede på inkaernes tempel.

http://www.youtube.com/watch?v=n6eOYpL3wD0&feature=youtube_gdata_player

mandag den 19. marts 2012

Sidste dag i Lima og første i Cuzco

Her er en videoblog om vores sidste dag i Lima.
http://www.youtube.com/watch?v=gGq2Sc8Gdck&feature=youtube_gdata_player

Efter 21 timers luksus bus ankom vi til Cuzco i eftermiddags. På vej op så vi masser af bønder, som arbejdede i marken. Alle kvinderne havde en høj bulet hat på og farverige klæder, så det var lidt et specielt syn.
Cuzco i sig selv er meget speciel. Det er slet ikke så moderne som Lima, trods de flere turister.
Her er ikke 28 grader som i Lima, men om dagen er der shortsvejr (vi er heldige at regnsæsonen slutter i slutningen af marts) men om aftenen bliver der koldt heroppe - så er rigtig glad for at have medbragt min uldsweater mormor har strikket.
Vi har slappet af hele dagen - jeg er desværre en smule højdesyg, men regner stærkt med at være rask i morgen! For i morgen skal vi ned i den hellige dal og se en masse inka ruiner. Det bliver så spændende!!

Billeder: Aftensmad i Cuzco, kvalmearmbånd redder mig for køresyge i bjergene, Anne Kathrine på en af Miraflores' strande
Ny vil jeg sove så jeg kan blive helt på toppen igen.

lørdag den 17. marts 2012

Las Grandes Chicas og venlige peruvianere.

Fredag var vi virkelig turister - eller var vi? Turen gik til Lima Centro, hvor vi var omkring de fleste seværdigheder. Vi havde taget vores Lonely Planet bog med, for at læse i den om de forskellige bygninger. Første destination var Plaza de Armas, hvor vi valgte at sætte os på en bænk foran La Catedral de Lima. Imens vi sad og læste kom tre unge kvinder hen og fortalte os, at de studerede engelsk, og at deres lærer havde givet dem en opgave om at interviewe nogle engelsktalende turister. De var virkelig søde og bagefter tog de os med hen til en kirke, Inglesia de la Merced, som de syntes var utrolig smuk, og den ene tog en masse billeder for os. De var virkelig venlige. Vi udvekslede emails og facebook, for at de kunne lærer bedre engelsk ved at skrive mails til os, og en af pigerne skulle også til Tyskland et år for at studere - og det kunne være meget sjovt at mødes med hende engang. En anden pige tilbød os at komme tilbage til Lima om nogle år og bo ved hende. Så man kan vist kun kalde dem ekstrem venlige. Vi snakkede også om lønninger, da den ene af pigerne var igang med at studere økonomi. Og hun fortalte at en løn for en tjener på fuldtid i Miraflores var på ca. 1200 danske. Så de blev noget overrasket over en almindelig indtjening for tjenere i Danmark, og endnu mere over at staten betaler os penge for at læse.
Bagefter tog vi et sted hen og spiste pizza med dem og fik snakket lidt mere, men da de skulle på arbejde skiltes vi bagefter.
Vi tog hen og satte os på en bænk for at læse lidt om de bygninger pladsen var omgivet af, bl.a. Palacio Arzobispal, Palacio de Gobierno (præsidentens palads) og en masse kolonianske bygninger. Og inden vi nærmest fik sat os ned, kom en mand hen og spurgte os, om hans elever måtte interviewe os. Vi sagde selvfølgeligt ja, og svarede igen på en masse spørgsmål.
Kort tid efter kom en peruviansk familie og spurgte om de måtte tage et billede af os. Jeg spurgte hvorfor, fordi jeg syntes det var lidt mærkeligt, og drengen svarede "so I can remember". Det var virkelig, virkelig mærkeligt. Men akavet stillede vi os da op og fik taget billede. Bagefter gik vi rundt på hele pladsen og så de smukke bygninger, vi købte også et armbånd, så nu har vi en ting fra Lima.
Bagefter gik vi bag præcidentens bolig og hen til Monasterio de San Francisco, franciskaner kirken, hvor vi var på en guided tur, som også viste katakomberne, hvor franciskanerene begravede lig på en alternativ måde. Knoglerne blev lagt i et specielt mønster med en masse kranier i midten og lår og arm knogler i en ring omkring, derefter en ring med kranier og sidst en ring med arm og lår knogler igen. Sådan et mønster lå knoglerne i i 10-15 meters højde, et rimeligt specielt og også lidt uhyggeligt syn!
Derefter tog vi i en park ved floden, som adskiller centrum med slumkvarterende, som ligger op af bjergene. Da vi gik ind i parken kom endnu en familie, som spurgte om de måtte tage et billede med os. Vi sagde selvfølgeligt ja - igen. Og da en kvinde var brudt ud i lidt af et grinealfald og stod og sagde 'alto', 'alto'. Kunne vi ligesom regne ud, at vi var lidt af et specielt syn på grund af vores højde! Så egentligt var vi ikke så meget turister, men nærmere end turistattraktion for de peruvianerne!
Da vi spiste frokost kom to peruvianske børn og snakkede en masse med os. De snakkede selvfølgelig spansk, og vi nikkede meget og sagde "sí", men vi forstod faktisk mere, end jeg havde regnet med vi kunne. Det eneste problem var bare, at vi ikke rigtigt kunne svare dem.
Vi gik ned til kirken Inglesia de Santo Domingo, som er lyserød og bagefter hen til franciskaner kirken, for at se den indvendig. Her var rigtig mange bedende og grædende kvinder, og det var lidt et specielt syn og samtidig også et uforståeligt syn.
Herefter gik turen til Plaza San Martin, som vist var mændenes plads, eller ihvertfald hvor de mødtes en fredag efter fyraften. De var meget kommenterende, så vi skyndte os videre til Parque de las Aguas, en park med massere af springvand. Det var sjovt at se, og vi tog en masse. masse billeder af de forskellige springvand.
Da vi kom hjem og jeg tog skoene af, opdagede jeg at mine fødder var total skoldede, så i morgen skal alt virkelig smøres ind i solcreme! Det er utroligt så meget sol man får af at gå ude i det overskyede!
Men vi har det godt og i dag rejser vi til Cuzco! Det bliver spændende om vi får højdesyge - jeg håber det virkelig ikke!

Billeder:
Indvendig i Santo Domingo
Ved et springvand på Plaza de Armas
Bag floden - slumkvarter
Parque de las Aguas

fredag den 16. marts 2012

Peruviansk kultur

Skyskrabere ved Lima beach, ruinerne Huaca Pucllana,
Anne Kathrine ved en rundkórsel, som ogsaa er en park,
fortovet paa vej til hostel fra Miraflores centrum.


Efter en god nats sovn paa vores twinbedroom og et dejligt, maaske lidt for varmt bad, stod vi op og fik en god omgang morgenmad med en masse laekkert frugt. Kl. 9.30 kom vores taxi chauffór for at kóre os til vores hostel i Miraflores, turist bydelen i Lima. Det var taxi chauffóren, som ogsaa hentede os i lufthavnen. Nok en af de rareste mennesker, som vi hidtil har módt. Han fortalte os en masse om hvad vi skulle se og opleve og om hòjdesyge, vi fik en masse gode raad med paa vejen. Paa vej til Miraflores skulle han ogsaa ind at tanke bilen op. Jeg haaber virkelig priserne er i gallon, for paa skiltet stod der at diesel kostede 28 DKK. Rimeligt dyrt hvis det er liter prisen. Paa tankstationen kom en arbejder hen for at tankebilen for ham, hvilket er meget normalt. Og efter at have set dette, har vi hele dagen gaaet og lagt maerke til hvor mange jobs der er rundt omkring, som muligvis ikke er helt nyttige. Miraflores er en rigtig flot og paen bydel, og det kan godt ske at det de mange gadefejere, skraldesamlere og graesvanderes skyld, at bydelen er saa flot rydeligt, men hvor er der mange forskellige jobs, som vi slet ikke har brug for der hjemme, eller som sagtens kan góres paa en hurtigere og effektiv maade.
Da vi ankom til hostlet og var blevet indlogeret, besluttede vi os for at tage ind til Miraflores centrum - ca. 15 - 20 min. gaatur. Her havde vi taenkt os at kóbe et simkort, saa vi billigere kan sende sms'er hjem, men det var simpelthen umuligt. Her er to store teleselskaber, men ingen af dem havde en bod eller butik! Vi spurgte nogle hvor vi kunne kóbe simkort, og de viste os ind paa apoteket, hvor man faktisk kunne kóbe noget, men damen snakkede ikke engelsk og vi ikke spansk, og hun vidste alligevel ikke noget om det, saa vi droppede det hurtigt og gik hjem til hostlet.
Efter lidt middagsmad tog vi ned til stranden, dvs. vi tog kun hen til parken, som ligger ved stranden, da stranden er meget langt nede, og vi kunne ikke finde stien. Ved stranden var der ikke saerligt godt vejr, og der er àbenbart et faenomen, som hedder garúa, som er en taage der ofte er ved Lima strandende. Noget som beskrives meget melankolsk og faktisk egentligt ogsaa var det. Det var lidt specielt at se skyskraberne vaere vaek i skyerne, nu forstaaes baggrunden af ordet skyskraber ihvertfald.
Paa baenken i parken sad vi og kiggede i Lonely Planets bog om Peru, og vi sad og kiggede paa kort over Miraflores, for at bestemme hvad vi gerne ville se, og pludselig kom en politimand forbi, som fortalte os vejen til ruinen Huaca Pucllana, selvom vi ikke havde spurgt. Og inden vi fandt ned til stranden, hvor vi ogsaa stod og kiggede paa kortet, kom en aeldre mand hen og spurgte om vi havde brug for hjaelp, og hjalp os med at finde stranden. Og en gang til hjalp en mand os med at finde ruinen, selvom vi ikke havde spurgt om hjaelp. Saa det kan ihvertfald konkluderes at peruanere er saerdeles gaestfri, eller ogsaa saa vi bare meget forvirrede ud tre gange. Det skal dog lige naevnes, at selvom de kaere peruvianere var saa gaestfri, undlod vi saa vidt muligt at kigge paa kortet paa aaben gade. Men vi kan vel ligesaa godt vaende os til at vaere rigtig meget turister med kort, pengekat, pengebaelte og forbraendt hud. - Ja selvom der er overskyet, er solen altsaa meget staerk, saa i morgen skal vi vist gaa lidt mere til den med solcreme - hele tiden!
Vi ankom til ruinen kl. 16.05 - praecis fem minutter for sent til den sidste tur, typisk. Men de rare vagter sagde, at vi gerne maatte komme ind og hurtigt se museet og ruinerne, og det var et rimeligt specielt syn med en inka ruin midt inde i Perus hovedstad. Lidt synd at vi ikke kunne faa os en guide til at fortaelle lidt mere om ruinen.
Anne Kathrine med store lóg. Haha.
Nu er klokken 22.00, og vi er sidder og hygger foran fjernsyn og computer, hvilket alle vist gor her. Vi har en rigtig sod rumbo fra Holland, som i morgen rejser til Ecuador, og hun har allerede vaeret der, hvor vi skal hen, saa hun har givet os en masse raad mod hojdesyge og fortalt os hvor haard Inka Trail bliver. Til aften har vi selv lavet en pasta ret med gronsager og tomat sauce. Priserne er lidt forskellige hernede, pasta er samme pris som hjemme, men frugt og gront er vildt billigt, isaer alt det laekre! Vi har kobt jordbaer og banen til smoothies til morgenmaden, og desuden koster de laekreste storste vindruer 6,70 kr pr kiloet! Det fatter man jo naeste ikke, AK er ihvertfald stadig meget oppe at kore over det, og er ret sikker paa at vi aldrig vil have vindruer, naar vi kommer hjem igen, fordi vi sikkert kommer til at spise for mange af dem.


Vi glaeder os rigtig meget til endnu end dag i morgen, men nyder i saerdeleshed nuet!


Vi har det godt, og glaeder os rigtig meget til endnu en dag.

torsdag den 15. marts 2012

THE HAM PROBLEM

Turen startede ikke helt så godt som den kunne. Det var mærkeligt og hårdt at sige farvel til familien på Hobro Banegård, og følsom som jeg er, havde jeg tårer i øjnene, da jeg trådte ind i toget. Vi fandt nogle pladser hvor vi kunne sidde sammen, men da togkontrolløren kom, fik jeg streng besked på, at jeg skulle sidde på den plads, som jeg havde bestilt, da min billet var et særtilbud, og så må jeg nok hellere indrømme at sige, at jeg blev lidt af et tudefjæs. Men problemet blev løst med DSBs fantastiske iphone app, hvor jeg bestilte en ny billet, så jeg godt måtte sidde med AK.
Uheldig som AK kan være, så gik hendes iphone i stykker et par timer før afrejse fra Farsø, men i Københavns Lufthavn virkede den igen, så vi stod det meste af ventetiden nede ved toiletterne for at lade den op. Ja, hvad gør man ikke for lidt nymoden underholdning? Det redede ihvertfald noget af flyturen, for vi har set en masse serier og hørt musik.
For at undgå jetlag lod vi som om klokken var, som i Lima. Og det var virkelig hårdt at skulle holde sig vågen til kl. 06.00 dansk tid, men det har virkelig hjulpet, og ved ankomst til San Juan følte vi at der var eftermiddag og ikke midnat, som i Danmark.
Da vi kom med flyet til San Juan var der eftermiddag, og det var virkelig, virkelig et smukt syn. Der var helt frodigt og smukt blåt vand. Husene var høje, og det lignede man bare kunne række sin hånd ud og flytte rundt på dem. På højhusene var helicopter landingsbaner, swimmingpools, haver og alt muligt andet. Jo tættere vi kom på lufthavnen, jo mere slumkvarter blev det, og det var også ret specielt at se bliktagene i forskellige farver og alternative former for vinduer.
Puerto Rico, San Juan er en del af USA, og for at komme inde i USA skal man igennem en masse sikkerhed. Først skulle vi i flyet lave en seddel om vi havde noget 'to declaire', vi havde noget nøddemix, chokolade og tørrede frugter, og Anne Kathrine havde en sandwich med hamburgeryg med. Da vi skulle have indrejsetilladelse til USA (selvom det kun var mellem landing), fik vi taget fingeraftryk af alle fingre og fik taget et billede. Ham ved skranken spurgte os en masse spørgsmål, og jeg var lidt nervøs, fordi jeg troede at det var med til at afgøre om vi måtte komme ind, men Anne Kathrine mente at det måske bare var fordi han var venlig og interesseret. Men han syntes ihvertfald det var vildt, at jeg havde sagt mit job op for at backpacke, så jeg skyndte at fortælle ham at jeg kun havde taget et års arbejde inden studier på universitetet.
Da vi kom videre ind skulle vi have tjekket alt vores bagage for 'something to declaire'. Jeg kom igennem og gik videre hen for at sende min store rygsæk videre til Panama, men da jeg vendte mig om, var AK væk, og jeg gik lidt i panik. Det viste sig så, at hun havde et 'ham problem'. Hun måtte åbenbart ikke have sin sandwich med ind, selvom at alt security ikke havde sagt noget til det, da vi fortalte om den. Så der stod jeg, næsten med tårer i øjnene, for hvad kunne de amerikanske myndigheder ikke finde på? Men alt gik vel, hun kom igen, og vi fandt lidt at spise inden rejse til Panama.
Panama til Lima gik hurtigt, vi sov sådan set hele vejen. Jeg tror først det gik op for os på denne tur, at vi var et helt andet sted. I de andre fly havde været mange, mange tyskere og europæere, men i dette fly var vi vist nogle af de eneste europæere, og man følte sig virkelig anderledes og meget gloet på. Men jeg ved nu ikke om folk kiggede fordi vi var helt svedige og klamme efter så meget rejsen, eller fordi vi er europæere. Ved ankomst til Lima vekslede vi vores dollars om til nuevo sol, og da vi kom ud i afgangssalen var tusindvis af taxi selsskaber, som have 'cheep prices'. Det var virkelig uoverskueligt, og vi har læst hjemmefra, at man skal passe på med at tage hvilken som helst taxi. Så det var jo godt, at vi hjemmefra havde aftalt et pickup med vores hostel. En rigtig rar mand stod med et skilt hvor på der stod 'Pay Purix - Cecilie Nielsen', og han kørte os til hostlet, hvor vi blev indkvarteret.
Lige nu lægger vi i vores brede (knapt så gode senge), har fået bad og morgenmad og venter på at vores taxi henter os kl 9.30, hvor vi skal på vores næste hostel i bydelen Miraflores.

(Billeder: udsigt fra fly, udsigt fra hostel, sovemaske, flymad, første morgenmad, København lufthavn)

Cecilie

mandag den 12. marts 2012

Sidste Søndag

Photo of the day:

Ny lækker læder 'pengekat'. Smart og praktisk.
Citronkage med chokoladebund lavet af Anne Kathrine.
Vi sidder til langt ud på natten og får alt planlagt færdig.

Vi glæder os!

tirsdag den 6. marts 2012

Færdig!

Så er værelset pakket ned, alt praktisk er færdigt og klart! Rejsemappen er lavet, det eneste der mangler er at pakke rygsækken og sige på gensyn.

Hav en god tirsdag

Xxx

søndag den 4. marts 2012

Weekend

Natten til lørdag kom vi hjem fra en rigtig hyggelig skiferie.
Jeg vil dog lige dele Caspers usandsynlige styrt på den blå piste.

Det var rigtig hyggeligt at have en aktiv dag på pisterne, med masser af skiløb og dejligt solskinvejr. Hvorefter så at komme hjem til en hyggelig lille hytte, bare at være som man er, læse bøger, rafle, gå i sauna, spise god mad og egentligt bare hygge, som vi så godt kender det. Dejligt at få lidt ro i hovedet, ikke at skulle nå noget og stresse en masse rundt.

Min weekend er gået med at pakke mit værelse ned - efter rejsen er det jo tid til at flytte hjemme fra og til Århus. Så BUM nu er jeg pludselig voksen. Det er godtnok et lidt slavisk arbejde, og det bliver virkelig hurtigt kedeligt, men så er det godt jeg har de gode gamle FRIENDS at se :) Jeg har også læst lidt i vores nye bøger fra Lonely Planet, og vi har fået bestilt busser og hostels i Lima og Cuzco, og vi har bestilt en tur i Cusco til El Valle Sagrado (Den Hellige Dal) og også vores vandretur til Machu Picchu. Så travlt har jeg haft, og selvom det er lidt hårdt at holde styr på alt informationen (!!), trods mine kvalifikationer som det systemmenneske jeg nu er, så er det med sikkerhed hele turen værd! Og det bliver dejligt at komme afsted og møde en masse spændende mennesker og se en masse spændende kultur.

Desuden har jeg lige tjekket vejret i Lima, og der skulle blive op til 28 grader og op til (kun) 17 i Cusco. Så jeg har allerede udvalgt badetøjet, som jeg skal have med. Overvej lige, at jeg om lidt over en uge er på en varm strand og nyder livet og ser verden!

Bøger fra Lonely Planet


I morgen står det så på den sidste vaccine, endnu mere planlægning og pakning af værelse. Men onsdag begynder alt det gode allerede, for der skal jeg til Århus og hygge med Laura og Kristina, og så står den på en lille hyggelig sommerhustur med Jens Christian til lørdag.

x Cecilie