fredag den 1. juni 2012

Zion og Cowboy Ranch

Morgenen efter skulle vi tidligt afsted mod Zion National Park, jeg nåede da at tage et karbad. Vi kørte gennem Arizona og ind til Utah - Utah er mormonernes stat, hvilket man faktisk tydeligt kan se. Over alt er der skilte med Jesus og religion, vores leder fortalt at han engang skulle spille en koncert i en hal, og udenfor var der et skilt hvorpå der stod, at det var forbudt at drikke og forbudt at danse. Så de gik ind i den store hal og fik alle vinduer mørkelagt, så de ikke opdagede alkoholen og dansen. Vi tog ud at købe ind til aftensmad og her var det også tydeligt at der var mormoner. Tøjet de bar var pastelfarvet med lange bukser og lang skjorte, måske en hat. Rigtig fint og rigtig passende - åbenbart, og der stod vi så i soltop og korte shorts og svedte. Vi ankom til campingpladsen og lærte at stille telt op, men godt med erfaren spejder, må indrømme at AK er god til at sætte telt op og jeg er rigtig god til at finde pløkker og kigge på!
Pludselig uden forberedelse skulle vi ud at trekke, så i trekking tøjet kom vi, pakke en taske med udelukkende vand og afsted mod nationalpark bussen. Det var virkelig varmt og hårdt, men rigtig meget det hele værd. Vi så vandfald, egern, dådyr, smukke blomster, forskellige bjergarter, søer og ja, alt muligt. Det var virkelig, virkelig smukt. På trekket mødte vi to munke, som senere sad og mediterede i den smukke natur, og det vækkede nogle dejlige fredfyldte følelser at se ham der, nærmest et med natur.
Vi havde fået fat i et hæfte, så vi kunne udfylde nogle opgaver om naturen og stedet, og derved blive 'junior ranger' for national parken. Da vi tog busser rundt til de forskellge små vandrestier, var der masser af tid til at lave opgaverne. Men efter vandringen var kontoret lukket og vi kunne ikke få vores bevis på at vi var blevet juniorrangers. Da vi kom tilbage var der tid til aftensmad, og selvom det måske ikke var direkte gourmet mad, er næsten alt mad ufattelig godt, når man ligger i telt og har vandret hele dagen. Bagefter var der hygge ved bålet og så skulle vi sove i telt. Det var dejligt med at sove i telt og jeg nød det, for jeg vidste at efter en til to uger ville det blive forfærdentligt.
Næste morgen skulle vi tidligt afsted om morgenen for at nå næste destination, nemlig en Ranch, men stadig i Utah. Det bedste ved morgenen var den dejlige grovvalsede havregryn med sukker og fedtfattigt mælk, alle os danske piger fik det morgenmad, vi længe havde gået og drømt om.
Naturen i Utah er helt specielt, man kan se hvordan bjergene bare er skubbet op af mægtige krafter. De stikker meget pludselig op, slet ikke som andre steder jeg har set. Og deres farver er grålige, sandfarvede og røde. Forskellige lag fra forskellige bestemte tider i verdens naturhistorie.
Om morgenen tog vores leder os ind til nationalparkens center - stedet der var lukket aftenen før. Og vi skulle alle stå på rigtig spejdermaner med hånden til panden og aflægge ranger ed. Så vi fik vores ranger badges og har lovet at passe godt på naturen i Zion National Park og alle de andre!
Herefter gik turen til en Ranch - stadig i Utah. Det var en helt rigtig Ranch med masser af cowboy heste, hunde, cowboys og ørken. Vi trak straks i badetøj og kørte til Lake Powell. Lake Powell er virkelig et smukt sted. Normalt er det en canyon med en flod i, men for mange år tilbage lavede de en dæmning og fyldte canyonen op med vand, så søen er meget dyb. Vi badede og slikkede sol, så på sandsten og fik fortalt geologiske historier. Vi tog tilbage til Ranchen og skulle nu ud at ridde i ørkenen. Jeg fik den hurtigst gående hest og den var virkelig sød - Big Jim hed den. Desværre måtte vi ikke bare ridde alt hvad vi kunne, men skulle gå i en række rundt. Der var Big Jim ikke tilfreds med, og han ville meget gerne foran, hvilket jeg godt kunne forstå. Jeg red bagerst med Josephine, og nogle gange holdt vi hestene tilbage for at kunne ridde hurtigt op til de andre. Til aftensmad var der cowboy dinner, som de kaldte det. Det bestod af en kæmpe steak, coleslaw, sweetcorns, bønner og lemonade. Stedet var åbenbart kendt for trekamerika grupper, og der var to grupper på samme tid som os. Så vi fik et par øl til aften inde i den ombyggede lade, hvor der var billiard, kortspil, sofaer og rigtig hyggeligt.
Da vi var ude i ørkenen var der ikke mange insekter, og det var altså et godt sted at sove under stjernerne. Og det var under stjernerne! Det var rigtig flot at ligge og kigge op på og falde i søvn. Og jeg fik bestemt en god nats søvn, eftersom jeg var den heldige, der lå mellem AK og Josephine, så der var to til at varme mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar