Fabulous Las Vegas

Hotellet havde motionscenter og badekar - hvilket skulle udnyttes. Så vi stod begge tidligt op - AK var fornuftig at bruge motionscenteret og jeg valgte derfor badekaret og en god bog. De ekstra kilo der er taget på, må jeg tage mig af senere! Vi pakkede og gjorde os klar og gik derefter ned i loungen for at møde gruppen og vores rejseleder. Lidt skuffet blev jeg - der var fire på vores alder, Joeri på 23 og ellers ca. 30+. Men ingen skulle dømmes og vi var åben hjertede for dem alle.
Mit førstehåndsindtryk af vores gruppeleder var, at han var super sej. Han virkede som en, der levede livet og som havde masser af ideer til vores tur! Vi fik ordnet en masse papirer sagt hej til de andre og så var det ellers afsted mod Las Vegas. Vi ankom ved middagstid og det var vildt varmt - men hotellet var fantastisk. Anne Kathrine og jeg fik et værelse sammen. Først var jeg lidt skuffet over vores værelse. Der var kun en dobbeltseng. Men næ nej, der var to kæmpe senge - en til os hver! Køkken og aircondition og badekar. Og hotellet havde så også en lækker pool. Vi gik straks til poolen med de andre - det var virkelig lækkert! Det føltes slet ikke som backpacker livet. Efter lidt solbadning gjorde vi os klar til at skulle i byen. Vi tog fint tøj på, makeup og satte håret flot op. Tog et par øl og mødtes med de andre til pizza hos vores leder. Han havde bestilt en bus, hvori der var glas, drinkskølere, lille dansegulv, musik og sofaer og så stod det ellers bare på fest mens vi kørte ned ad The Strip. Vi var ude at se Las Vegas skiltet og fik taget gruppebillede. Derefter så vi et show, som er kendt for at have den største skærm i verden, lavet ud af dem, som man bruger til koncerter, så alle kan se hvad der sker på scenen. Så der var samlet en masse under skærmen og alle sang med til "We will rock you", mens skærmen viste video og spillede højt musik. Herefter blev vi kørt til et vandshow udenfor et eller andet kendt hotel, det var virkelig flot. Efter partybus stod Vegas åbent for os. Men vi gik og gik og alt var så kæmpe stort og uoverskueligt, så trætte tog vi en taxi til hotellet og fik bestemt sovet ud. Vi sov til middag og stod op for at gå i poolen. Vi mødtes med de andre fra gruppen og tog med dem ind til byen, vi fandt noget billigt fastfood og var derefter klar til at se byen ordentligt.
Det er helt ufatteligt så stort byen er, jeg havde ikke regnet med at Las Vegas var så stor. De kendte hoteller er kæmpe paladser, da vi foreksempel skulle gå forbi 'Cesaer's Palace' (der hvor de overnatter i "The Hangover") gik vi i mere end et kvarter. Amerikanernes byer er opbygget i blokke, og selve dette hotel fyldte hele blokken med den kæmpe facade - umuligt at tage billede af stedet.
Vi var inde at se et casino/hotel/bygning eller hvad man nu kan kalde det, og det er vildt hvad der er der inde. Tager man til Las Vegas og overnatter på et af de store hoteller behøver man ikke gå udenfor bygningen, der er cafeer, restauranter, casino, senge, pool, motionscenter, butikker, planter/træer, måske en lille zoo - ja alt hvad man nu behøver.
Noget Vegas har meget af, er disse gratis shows rundt omkring, og vi tog til et vulkan/ildshow som var utrolig flot og rigtig godt sammensat, men også utrolig varmt at se på.
Las Vegas er også kaldt Sin City - og prostitution er lovligt. Der er gambling, vielse på anderledes maner og det er et sted som er kendt for mærkelige mennesketyper - ja der var mange! Det er virkelig en helt anden verden. Men på et tidspunkt begyndte byen at falme og de store hoteller prøvede at gøre byen til et familie sted, hvilket er hvorfor de mange steder har forlystelsesparker med rutsjebaner. Det sidste show vi så var et piratshow ved Treasure Island og det var godtnok noget specielt! Det handlede om sirener og pirater, hele plottet var meget barnligt og nærmest skabt til familie. Omkring Treasure Island hotellet er der vand, og i det her vand fik de et kæmpe kæmpe skib til at sejle. Det hele var vildt godt lavet, men jeg synes bestemt ikke at de letpåklædte skuespillere og deres dans var særlig børnevenligt, hvilket var det, som gjorde hele showet meget besynderligt. Og det er virkelig rigtigt som folk siger, enten er man vild med Las Vegas eller også kan man bestemt ikke lide stedet, men klart noget der skal opleves!

Billeder:
Køleskab
Have inde i hotel
Frihedsgudinden i miniature
Sunny inden partybus
Piratshow
Vulkanshow
Skærmshow
Noget af Ceasar's palace
Skilt
Eifeltårnet i miniature
AK i fin kjole
Flamigo Casino - første casino i Las Vegas
AK og mig i partybus
Pool afslapning

Inden roadtrip

Den anden sidste dag i Hollywood var det meningen at vi skulle ud at se et rigtigt film set, men vi fandt ud af at det desværre var lukket, så vi blev enige om at det var bedre at gøre os klar til vores roadtrip. Vi gik i H og M og fik købt en masse billigt tøj, vi havde nemlig fået slidt en del i Sydamerika og derfor fået smidt en del ud. Over for H og M var det kendte Chinese Theather, men der var afspærring omkring det og det viste sig at Johnny Depp havde premiere på sin nye film Dark Shadows og derfor kom om aftenen. Folk sad allerede og ventede foran hegnet i sovepose og med liggeunderlag - klar til at få et billede af ham og hans autograf. På vej hjemad endte vi op i en sportforretning, som endte med at sælge mig et par nye Nike Free - endnu en fødselsdagsgave fra mor og far (TAK).
Vi tog herefter metroen til Downtown. Det hele blev mere til høje, mægtige bygninger og mere storeforretninger og banker.
Vi kom ud til et Science museum, som desværre lukkede 30 minutter efter vores ankomst. Men vi nåede at røre søstjerner og hajæg. Samt se en lille film om naturresurser.
Herefter gik vi hen og så Walt Disney Concert Hall og tilhørende park. Det var en ufattelig smuk og speciel bygning og haven omkring var også flot med træer, buske og blomster. Selvom vi var lidt tidspresset tog vi alligevel til Chinatown. Alt blev meget pludselig anderledes. Skiltene stod på kinesisk. Og vi gik ind i en BH forretning - selv her var alt småt. Sælgeren her snakkede dårligere engelsk end os, og eftersom vi var gået ind i butikken, blev vi nærmest nød til at prøve nogle BH'er. Det var virkelig noget af en oplevelse. Hun blev ved med at give AK forskellige BH'er, og de var alle sammen for små. Men hun var desperat for at sælge og syntes at de sad godtnok. Men vi kom ud derfra uden at købe noget. Vi gik videre ind mod plazaen, men de fleste butikker og restaranter var lukkedr. Vi fandt dog enkle butikker - men de solgte alle sammen parykker og diverse tingeltangel.
Men det var begyndt at blive sent så vi valgte at tage metroen tilbage til Hollywood.
I metroen kom en meget frustreret dame ind og satte sig tæt ved os, og hun sukkede og beklagede sig en del indtil hun vendte sig mod os og fortalte os hvad der var galt. Hendes familie havde smidt hende ud fra hendes besøg fordi hun havde valgt at stoppe på sin medicin mod en fysisk sygdom. Det var en forfærdentlig historie, men jeg synes det viser meget, hvordan folk snakker med fremmede i de offentlige transportmidler. Hun havde tydeligvis brug for at fortælle nogen om sin historie og det var da meget smart at få lettet skuldrene og bare fortælle det til nogle fremmede mennesker.
Den sidste del af aftenen bestod på færdigkøbt burritos og at pakke vores ting ned - og nej der bmvar slet ikke plads efter alt det shopping!
Vi fik os en rigtig god nats søvn inden vi checkede ud fra hostellet og tog bussen op til Warner Brothers. Warner Brothers producerer en masse forskellige film og serier - bl.a. FRIENDS som jeg er helt vild med. Så vi kørte rundt på hele deres ejendom og så bl.a. biler der var brugt i forskellige film, filmset og hele byen med flere huse, som de genbruger og maler om til andre film. Det var rigtig spændende at se hvordan de snyder øjet - for eksempel at man aldrig ser loftet og hvordan de bygger husene mindre og mindre ned ad ligesom når man tegner perspektivtegning.
Herefter ville vi til Griffith Park men endte et helt forkert sted og valgte at spise middagsmad ved et springvand. Det begyndte så småt at blive eftermiddag og tid til at skulle til det hotel, hvor vi skulle mødes med resten af gruppen.
Vi mødtes med en fra gruppen om aftenen, Joeri fra Holland, og vi tog på noget mexicansk og fik aftensmad inden vi gik tilbage på hotellet. Det var virkelig de største lækreste senge vi i lang tid havde set og der var badekar! Vi fik rigtig sovet godt ud inden dagen efter, hvor vi skulle mødes med gruppen.

Hollywood og andre nabolag

Eftermiddagen stod på at flytte fra Venice til Hollywood. I bussen mødte vi to fyrer, som inviterede os ud at trekke dagen efter. Selvfølgelig ikke noget vi havde lyst til og måske heller ikke noget de helt mente, men jeg synes det beskriver amerikanerne, eller ihvertfald folk fra LA godt. De er meget åbne og meget venlige, det er aldrig kedeligt eller ensomt at køre med offentlige transport midler, for folk small talker rigtig meget. Da vi ankom til Hollywood blev vi sat af ved Walk of Fame på Hollywood blvd, og fandt hurtigt hostelet, da det var lige mellem Hollywood blvd og Sunset blvd. Så vi har rigtig været de kendte steder. Hostelet var fantastisk, bedste hostel indtil videre. Der var fri benyttelse af det virkelig lækre køkken, vores senge havde metalplader om dem, så man var helt alene, når man lå i dem, morgenmaden var virkelig sund med frugt og havregrød. Om aftenen gik vi ud for at se på byen, men nærmest alt var lukket, butikkerne lukker som dansk tid, ikke som i Sydamerika, hvor alt er åbent til klokken 22. Noget som facinerer mig er virkelig menneskerne, som jeg beskriver omkring bussen, så er de meget åbne. Når man gik ind i en butik var ekspedienterne virkelig søde, de spurgte interesserede indtil hvor vi kom fra og hvad vi skulle i USA. Når vi mødte folk på gaden gav de også små komplimenter, hvis de for eksempel syntes en af os havde en flot halskæde på. Det var en helt anden opmærksomhed end i Sydamerika, hvor der bare var masser af fløjt og pift og hvor vi ikke forstod noget som helst af hvad de sagde.
Da det var den 5. maj, åbenbart en vigtig dag for mexicanere - ja det spanske var ikke helt væk, der bor mange mexicanere i Californien, var der ved at blive gjort klar til fest. Alt bruges som undskyldning til at holde fest. Ude på gaden mødte vi en skuespiller, som gerne ville interviewe os om alt muligt, så han kunne få inspiration til nogle roller til et eller andet. Han inviterede os med til en privatfest, men vi takkede pænt nej, hvor efter han spurgte om vi ville vises rundt i Hollywood dagen efter. Så vi fik hans nummer, for det kunne jo være sjovt at blive vist rundt i bydelen af en, som arbejdede og boede der.
Vi havde egentligt regnet med at skulle til yoga i Beverly Hills, men vi havde ingen yoga måtte og kunne derfor ikke være med. Det var lidt træls men vi tog istedet bussen til en kirkegård i Beverly Hills, hvor Marilyn Monroe er begravet. Det var virkelig mærkeligt at se, vi havde regnet med en kæmpe stor gravplads, men hun var bare begravet ind i en mur ganske normalt og simpelt, så det var lidt specielt at se. Herefter tog vi bussen tilbage til Beverlys midtby og ind i den kendte cupcake forretning; Springles Cupcakes. Det var de lækreste kager nogensinde, kan godt forstå at butikken er rigtig kendt, det var simpelthen så lækkert! Bagefter gik vi på Rodeo Drive, som vist er hvor de rige køber deres tøj. Der var alle modebutikkerne, Dior, Gstaw Raw, Gucci, Ralph L. osv. Og der gik vi så i vores yoga tøj og kiggede på dyrt modetøj, vi holdte os dog udenfor og kiggede ind af vinduet, for vi turde ikke gå ind, hvis nu vi fandt noget vi ville blive helt forelsket i. Det var en mærkelig følelse, som om det var uopnåelige ting derinde. Til sidst gik vi tilbage til yoga stedet, som også solgte sportsudstyr, og her købte jeg det lækreste yoga tøj - tak for fødselsdagsgaven mor og far! Så gik turen tilbage til Hollywood, hvor vi mødtes med Johnny - skuespilleren fra dagen før. Han tog os med i hans lille bubble og så 'cruisede' vi ned ad Sunset Blvd og op til Hollywood skiltet. Han viste os et sted, som ingen turister åbenbart kender. Og på vej derop var der skilte hvorpå der stod, at denne vej ikke gav adgang til syn af Hollywood skiltet - hvilken den åbenbart alligevel gjorde. Vi parkerede bilen ved en lille græsmark, hvor der op ad bakken til skiltet var en masse skilte, hvorpå der stod, at det var forbudt at gå videre og at man ville få bøder osv. Men Johnny fortalte at i USA bryder alle reglerne, så op gik vi. Der var hele tiden buske i vejen til at tage gode billeder og se hele skiltet på en gang. Men da vi kom op på en top havde vi den bedste udsigt og var virkelig tætte på det. Vi nåede lige at få taget et billede inden en vagt/politimand råbte i sin megafon, "Get right back down the hill - climbing the hills are forbidden". Så vi løb ned af bakkerne og var alle enige om at det var en rar politimand, som nok godt viste at efter vi kom forbi træerne ville vi kunne få gode billeder. Herefter kørte vi til Melrose, som har en masse genbrugs- og vintageforretninger. Der var simpelthen det mærkeligste tøj! Men jeg købte en rigtig billig læderhåndtaske. Herefter skiltes vi med Johnny og gik selv hen ad Melrose. Vi fandt en virkelig sej butik med masser af tilbud og prøvede en masse tøj i det største lyserøde prøverum i verden. Vi føltes os helt som prinsesser og hende som arbejde i forretningen var så sjov. Hun var en sort kvinde - fuldstændig som man ser det i film, men hendes accent. Og sjovest var at hun blev ved med at kalde os 'mamma' eller 'mammi'. Det var så mærkeligt. Jeg skulle prøve et par bunser og spurgte hende og hvilket størrelse hun troede jeg var. Hun svarede 'You got booty mami? - 'cause then you're nine'. Jeg købte lidt for meget tøj, men det var simpelthen så flot og billigt at andet ville være dumt. Vi tog bussen til Hollywood Blvd og købte noget sushi til at spise på hostelet. Billigt og nemt! Ikke som sydamerika hvor man giver 30 kroner for tre retters menu og drikkevarer, og derfor kan spise ude hver aften, så vi må finde andre løsninger. På hostelet var der comedy om aftenen. Det var vildt sjovt at se og rigtig hyggeligt. Men jeg var virkelig træt og måtte gå i seng midt i det hele for ikke at falde i søvn.

Las Vegas

Venice Beach og Santa Monica

Vi stod op klokken 4.30 - backpacker livet er ikke kun ren 'ferie', det kan faktisk hurtigt blive ret hårdt med for lidt søvn. Ved ankomst til lufthavnen skulle vi vise at vi have ESTA, det man skal have for at komme ud af USA, og AK havde ikke printet sit ud. Så hun gik nærmest i panik og fik at vide hun skulle gå ovenpå og printe det ud. Afsted kom vi. Vores fly var fra Lima til Mexico, hvor vi skulle vente fire timer. I Mexico var flyet til Los Angeles forsinket, og det var næsten tortur. Vi havde været oppe siden klokken fire og ikke fået ordentlig søvn i de små klemte flysæder.
Vi havde bedt om opsamling af hostelet i lufthavnen, men jeg havde skrevet til den forkerte mailadresse og opdagede det først i Mexico City. Jeg fik skrevet en mail til den rigtige mailadresse, men da vi ankom var der igen opsamling. Så vi gik ud på gaden og heldigvis var der en mand som stod for at folk fik taxier, så han fik fat i en til os, og afsted kom vi. Det blev til rigtig mange penge, og vi sad nærmest kun og koncentrerede os om hvor meget taxometeret blev ved med at stige. Om aftenen var der fest på hostelet men vi var for det første rigtig trætte efter den lange rejse og desuden var vi under 21.
Dagen efter var jeg en smule syg, måske fra det forskellige tryg vi var oppe i. Så vi sov længe og gik derefter ned til en tatovør, som jeg havde fået anbefalet af en backpacker i Sydamerika. Ja. Jeg ved ikke om det kommer til nogens overraskelse, men jeg fik lavet en rigtig smuk rose på min arm. Det gjorde virkelig ondt, men jeg var hård, og fordi der ikke er noget sort i den, så tog det cirka fem kvarter. Det var en virkelig venlig mand, han er kunstner og går op i asiatisk kunst. Så den er virkelig blevet flot! Herefter gik vi ned til Venice Beach på front walk, hvor jeg købte et simkort. Vi tog tilbage og bare slappede af, så jeg kunne være helt rask til dagen efter.
Noget virkelig fedt ved Venice Beach, er de skøre mennesker, som er der. Virkelig alt hvad man ser i filmene er rigtigt. Alle folk er på skateboard eller rulleskøjter, vi så selv tresårige mænd på deres skateboard rundt omkring på strandpromenaden. Vi så en sort mand i halvtredserne på rulleskøjter med en elguitar og en toga og en turban på. Det var virkelig mærkeligt, men hvad gør man ikke for at få lidt penge?
Anden dag i Venice startede vi med at se 'The Venice Canals', som er nogle kanaler der er bygget, kort sagt for at efterligne Venedig i Italien. Det var virkelig smukt og nogle meget dyre huse der. Udenfor husene havde de en deres små broer med kanoer og små både. Det var meget hyggeligt og velholdt. Bagefter gik vi i et galleri med nymoderne kunst. Mange af mallerierne var meget simple, og vi fik helt lyst til at male, utroligt at simple farver og strejer kan blive til smukke malerier. Herefter gik vi fra Venice til Santa Monica langs kysten. Her var der ikke så mange skøre mennesker, men noget jeg godt kan lide ved menneskerne her, er at de gør hvad det passer dem. For eksempel har de 'muscle beach', som er et sted hvor alle styrketræner, løber eller lave akrobatik. Det var virkelg specielt at se alle de former for træning. Vi satte os bare ned på en bænk og sad og kiggede i stilhed i flere minutter, fordi det bare var så specielt. Der var nogle som svingede frem og tilbage i nogle ringe, de lignede virkelig aber, og det var sjovt at se hvordan de bruge kroppen til at holde svingningerne. Vi gik videre til Santa Monica Pier, som er virkelig speciel, da der er en forlystelsespark derude. Vi kiggede os kun omkring, da der var meget kø. Men det var sjovt at se en lille forlystelsespark derude. Der var også et center for trapezakrobatik, eller hvad det hedder, hvor man så kan gå til trapez. Det var virkelig sjovt at se. Især når vi lige var kommet fra Sydamerika, hvor alt bare var så anderledes. Vi gik op til byen og så en flot park og bagefter tog vi bussen tilbage til Venice for at hente vores ting.

Ballestas og Lima

Ballestas Island var virkelig smukt! Det er nogle - heldigvis fredede øer, hvorpå en masse forskellige dyr lever. Vi så delfiner, masser af fugle, pingviner og søløver. Det var rigtig fantastisk. Og bådturen var ikke så slem igen, så det var meget sjovt. Og heldigvis sad vi bag ved en skærm, så vi ikke blev udsat for alt det vand, som sprøjtede ind på båden.
Efter Paracas gik turen til sidste destination, nemlig Lima - igen. Selvom vi boede næsten samme sted, så så vi Miraflores på en helt, helt anden måde!
Det var virkelig en mærkelig følelse, som om vi så det hele med andre øjne. Første aften stod på fest, vi havde meget at fejre de sidste dage, eller måske ikke, men vi ville sige ordentligt farvel til Sydamerika!
Vi mødte en australier, nogle tyskere og nogle englændere, og vi endte på en salsaklub. Ingen af os kunne danse salsa, så det var virkelig pinligt og virkelig, virkelig sjovt! Efter en masse svingture gik vi trætte hjem og sov nærmest hele formiddagen væk.
Denne dag bestod af både fodbold og poker. Fodboldkampen var mellem Lima og nogle andre, og aldrig har jeg set så dårlig fodbold på så stor en stadion, og jeg ved ikke engang meget om fodbold...
Men det endte da ud i arrig slåskamp til sidst mellem spillerne og hvem ellers der nu havde lyst.
Om aftenen var der poker på hostelet, og det skulle vi selvfølgelig prøve. Det var meget sjovt, men vi vandt desværre ikke. Og vi er ret sikre på, at en af personerne snød, for han vandt tre spil. Men hvis det var på grund af held, så har jeg ondt af ham, for det må jo betyde at han ikke har held i kærlighed. Sidste dag i Lima gik udelukkende ud på at pakke og gøre alt klar til vores nye spændende rejse på et nyt kontinent.