Arequipa

Vi tog en taxi til Tacna, Peru sammen med Sophia. Ved grænsen havde Sophia problemer med at komme ud af landet, da de ved hendes ankomst ikke havde givet hende immigrations papiret. Men efter lange diskussioner kom hun dog igennem. Ved taskekontrollen viste der rød lys ved både mig og mine tasker - dvs. jeg enten havde metal eller noget mad med mig, hvilket også var ganske rigtigt. Jeg havde antibiotika, frugt, olie og krydderier. Men damen som kontrollerede syntes åbenbart at det var meget vigtigere at skrive på mobil, så jeg var heldig - modsat de to andre.
I Tacna skiltes vi af med Sophia, da hun endnu ikke havde købt bus, så vi aftalte at mødes på et hostel i Arequipa.
Hostelet i Arequipa var rigtig godt - invaderet af brittere, men ellers godt. Det var åbenbart et fodbold hostel, så det forklarer de altid berusede privatskole brittere.
Vi startede ud med en god middag på hostellet og happy hour, som bestod af lækre mojitos, hvorefter turen gik på diskotek.
Anden dagen var afslapning, da vi om morgenen var lidt trætte, så vi kiggede på den smukke hvide by og fik set et par film. Det var simpelthen så hyggeligt at spise chips og drikke cola i en sofa med et fladskærms TV foran. Virkelig længe siden at vi har hygget på den måde.
På tredje dagen gik turen til Colca Canyon, hvor vi skulle være en nat. Så vi tjekkede ud og trak i vandretøj og vandrestøvler - klar til en masse trekking. Men nææh nej, hele turen var i bus og kun 40 minutters vandring. På hostellet mødte vi to skottere, som også skulle på vores tur. Martin og Jonathan - og ja, vi sang både "Jonathan giv aldrig op, erkend dit nederlag ..." og "Martin, Martin er en uran hjort ...", hvilket de syntes var både morsomt og ufattelig dårligt sunget.
Hele vejen op til Colca Dalen stoppede vi ved en masse flotte udkigspunkter og dyr, igen som en flok asiatiske turister. Det var fint nok, men også fem lange timer. På vej op fik vi lækker buffet og ved ankomst fik vi lidt fritid, som vi brugte på at se desperate housewifes. Herefter var det varme kilder. Det var virkelig lækkert og vi havde det skægt med vores nye venner og fik taget en masse både gode og dårlige undervandsbilleder.
Tilbage i den lille by i dalen skulle vi til en buffet med piña dans. Det var virkelig det mest bizarre dans jeg nogensinde har set. Først var det lidt lancier lignende, hvor jeg selvfølgelig blev budt op til dans af den mandlige danser og blev hævet rundt på danse gulvet foran alle de andre. Det var nu vældig sjovt og en kæmpe oplevelse. Herefter blev det virkelig mærkeligt, de dansede rundt med knipler og dem de budte op til dans blev lagt på gulvet og slået med dem. Aldrig i mit liv har jeg set noget så mærkeligt! Men ellers var aftenen rigtig hyggelig og vi gik direkte i seng bagefter, for vi skulle op klokken 5.00.
Idag stod det på selve canyonen. Vi kørte og kørte og sov og sov indtil vi kom frem lang tid efter. Vi havde regnet med at dagen skulle bestå af en masse trekking, men da vi ankom sagde guiden at nu skulle vi gå fyrre minutter - med mindre man gerne ville køre i bussen. Vi skyndte os ud, vi ville ihvertfald ikke sidde mere i bus.
Det var virkelig et smukt, smukt syn. Colca Canyon er den dybeste i verden - meget dybere end Grand Canyon. Problemet er bare at den er så lang og ikke mange steder har mulighed for at se ordentligt ned på floden. Men vi fik da set den plus smukke vandfald og en masse flora og fauna. Efter de fyrre minutters vandring kom vi frem til et udkigspunkt, hvor der var stor sandsynlighed for at se condorer.
Condorer er den tungeste flyvende fugl. Men ikke nok med det er den virkelig også utrolig smuk. Da vi kom frem var der er stor sort han, som fløj rundt. Og det var vældig spændende. Måske ville jeg have syntes det var facinerende hvis jeg var alene. Men det var bare en så stor oplevelse at stå og kigge på den med 50 andre over entusiastiske turister, alle sagde "wow" når den fløj forbi.
Pludselig fløj fuglen væk, og AK og jeg besluttede os for at det var toilet tid, så vi gik ned og ned af klipper til vi ankom til toilettet og bussen. Her så vi nogle små søde fugle, der sad på klipperne og vi tog en masse billeder og var rigtig fuglekiggere. Da vi vendte os om, så var bussen væk. Hvilket betød at vi skule tilbage af de stegle klipper og op til udkigsposten til bussen. Dumme bus, nu var vi lige gået ned til den, klar til at komme videre. AK var venlig og sagde hun ville gå op at kigge om den var der. Pludselig kørte en minivan forbi og jeg råbte stop, og prøvede at forklare på mit meget dårlige spansk, at min bus var kørt op til toppen. De grinte af mig, men var meget flinke og samlede mig op og kørte mig forbi AK (jeg vinkede selvfølgelig) og til toppen. (Vil nu, for ikke at lyde helt kold, sige, at de ikke måtte stoppe på den store vej, hvor hun gik, og det var derfor vi ikke kunne tage hende med)
Op kom vi begge og gik ind i bussen for at vente på de andre. Pludselig kom guiden ind og råbte, at nu var der tre condorer og at vi skulle skynde os ud. Aldrig har jeg været så entusiastisk omkring fugle, jeg sprang op med mit kamera i hånden og løb ud og op af klipperne, til jeg stod med fødderne om en klippe og kiggede på de tre condorer. I dette tilfælde var det til min fordel at jeg er så høj, for jeg stak op over alle de andre. Og det var så fedt! Condorerne fløg i cirkler om os og dykkede nysgerrige ned tre meter over os. Og alle syntes det var fedt. Da condorerne syntes vi blev kedelige og fløj væk skulle vi tilbage til Arequipa.
Vi aftale med Martin og Jonathan at vi næste dag skulle riverrafte, så aftenen gik med god mad og lidt drinks.
Dagen efter tog vi først med Sophia og hendes ven på markedet. Det var sidste dag med Sophia, og det var noget så sørgeligt at skulle sige farvel til sådan en skøn pige, som vi havde rejst med i så lang tid. Hun vi jo nærmest en del af vores lille team. Vi savner hende stadig rigtig meget, men vores veje gik bogstaveligtalt i forskellige retninger.
Eftermiddagen bestod af riverrafting. Og på grund af den peruvianske tid (10 peruvianske minutter betyder 30-50 danske minutter) nåede vi det næsten ikke. På hostelet havde vi bestilt noget mad, og det var så lang tid om at blive lavet, plus at jeg havde bestilt en salat men fik en burger (?). Jeg havde et minut til at spise, så er det jo godt at jeg er opdraget af min mor og far til at spise hurtigt (Ja mor, det er faktisk åbenbart nyttigt til tider).
Vi blev kørt til en garage med alt udstyret. Det var virkelig rart, at der var så meget styr på det. Så vi fik våddragter, sko, jakke, hjelm og alt muligt andet. Og afsted med os. Jeg blev virkelig skræmt, da vi skulle have introduceret sikkerhedsreglerne og hvordan vi gjorde hvis vi faldte ud, men da vi først var afsted var intet af det skræmmende - kun virkelig sjovt!
Vi var et rigtig godt team. Og det var simpelthen så sjovt! Jeg kan næsten ikke beskrive det, for det gik bare så hurtigt. Jeg kan kun sige at jeg ihvertfald igen skal prøve det og at det skal være et sværere niveau! Det var simpelthen så sjovt!!
Dagen efter i Arequipa gik med vasketøj, hostelbooking og alt det praktiske man nu engang skal sætte tid af til.