mandag den 7. maj 2012

Ballestas og Lima

Ballestas Island var virkelig smukt! Det er nogle - heldigvis fredede øer, hvorpå en masse forskellige dyr lever. Vi så delfiner, masser af fugle, pingviner og søløver. Det var rigtig fantastisk. Og bådturen var ikke så slem igen, så det var meget sjovt. Og heldigvis sad vi bag ved en skærm, så vi ikke blev udsat for alt det vand, som sprøjtede ind på båden.
Efter Paracas gik turen til sidste destination, nemlig Lima - igen. Selvom vi boede næsten samme sted, så så vi Miraflores på en helt, helt anden måde!
Det var virkelig en mærkelig følelse, som om vi så det hele med andre øjne. Første aften stod på fest, vi havde meget at fejre de sidste dage, eller måske ikke, men vi ville sige ordentligt farvel til Sydamerika!
Vi mødte en australier, nogle tyskere og nogle englændere, og vi endte på en salsaklub. Ingen af os kunne danse salsa, så det var virkelig pinligt og virkelig, virkelig sjovt! Efter en masse svingture gik vi trætte hjem og sov nærmest hele formiddagen væk.
Denne dag bestod af både fodbold og poker. Fodboldkampen var mellem Lima og nogle andre, og aldrig har jeg set så dårlig fodbold på så stor en stadion, og jeg ved ikke engang meget om fodbold...
Men det endte da ud i arrig slåskamp til sidst mellem spillerne og hvem ellers der nu havde lyst.
Om aftenen var der poker på hostelet, og det skulle vi selvfølgelig prøve. Det var meget sjovt, men vi vandt desværre ikke. Og vi er ret sikre på, at en af personerne snød, for han vandt tre spil. Men hvis det var på grund af held, så har jeg ondt af ham, for det må jo betyde at han ikke har held i kærlighed. Sidste dag i Lima gik udelukkende ud på at pakke og gøre alt klar til vores nye spændende rejse på et nyt kontinent.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar