søndag den 20. januar 2013

Washington DC

Sidste destination med gruppen skulle være Washington DC. Vi havde en rigtig lang rute foran os, folk var trætte og vi var lidt triste til mode, fordi vi skulle sige farvel til de søde danskere. Men vi glædede os ufattelig meget til at besøge Stephanie i Virginia!

På vej hørte vi radio i bilen, aldrig har jeg hørt sådan et radioshow. Det handlede om bilproblemer - kort sagt kunne man ringe ind og fortælle, hvis der var noget galt med sin bil, og de ville så vidt muligt prøve at fortælle, hvad problemet var eller hvad man skulle gøre, for at ordne problemet.

Vi ankom til DC ved middagstid, fik noget mad og besluttede os for at være lidt i poolen indtil vi om aftenen skulle på rundvisning. Det var super sjovt og vi hyggede os rigtig meget. James' veninde kom forbi, for hun skulle være vores guide inde i Washington DC.

Hele dagen var der lækker solskinsvejr, ikke en eneste sky, og vi havde det utrolig varmt. James fortalte os, at hver gang han tog ind til centrum af DC regnede det altid. Men vi blev alle enige om, at det ihvertfald ikke var muligt, eftersom det havde været sådan et fantastisk vejr hele dagen. Vi tog korte kjoler og sandaler på, og vi havde intet overtøj med os.
Da vi ankom til downtown DC kørte vi rundt for at se de forskellige monumenter og The White House. Der gik ikke mere end tyve minutter inde i byen før det begyndte at stå ned i stænger! Vi havde ikke haft så meget regn i lang tid, det var virkelig voldsomt! Så vi kørte rundt og kiggede på de sidste monumenter, før vi tog tilbage til campen for at slappe af og nyde en kold øl. Jeg var længe oppe og snakkede med nogle af de andre, og det blev altså en rigtig hyggelig aften.



Pludselig kom Obama forbi campingpladsen

Et sekund som præsident 

Da vi stod op om morgenen tog AK, Joeri og jeg ind til DC for at se nogle af de mange museer byen har at byde på. Der er en lang vej, hvor der ligger gigantiske bygninger, som alle kun er museer - de fleste af dem med gratis entré. Der var rigtig varmt, og vi sad foran de flotte museer i skyggen af nogle træer og fik os lidt mad og drikke. Der var 1,5 times bus transport fra byen til vores campingplads, så vi måtte hjem midt på eftermiddagen, da Stephanie kom og hentede os. Og vi glædede os!

Museum i Washington DC

Ingen kommentarer:

Send en kommentar