Verdens største byggeplads

Første indtryk af La Paz var rædselsfuld. Det var som om at millioner af mennesker en dag var kommet til La Paz, og alle på samme tid besluttede sig for at bygge et hus. Ingen af husene var færdig byggede! Overalt var halv byggede huse, eller huse hvor kun øverste etage havde vinduer og døre. Nogle huse havde et lagen som vindue. Det var virkelig forfærdentligt! Jeg ved ikke om det er fordi de ikke har penge til vinduer, eller om det er fordi de ikke har tid til at bygge deres huse færdige. Selv en stor stadion var ved at blive bygget, men selvom vi kom forholdsvis tidligt til byen, var der ingen arbejdere som var ved at bygge på den.
Min første tanke var, at vi dagen efter skulle tage videre. Jeg havde bestemt ikke lyst til at være her et sekund længere.
Men da vi kom ind til centrum blev alt lidt mere 'normalt', og med normalt mener jeg færdigbygget.
Da vi stod af bussen sagde en mand at vi kunne tage bussen til busterminalen derfra. Det var virkelig mærkeligt. Vi blev bare sat af midt på en tilfældig gade og vidste ikke hvor i den store by vi var. Men vi snakkede med en anden backpacker, som viste os en vej hvorpå, der var massere af hostels. Tilfældigvis mødte vi de tre nordmænd, som vi havde taget en minifærge med, og vi gik sammen rundt fra hostel til hostel for at finde et sted at sove. Intet var ledigt, så AK og jeg lod vores ting være ved nordmændene og gik rundt indtil vi fandt et ledigt sted.
Dagen efter tog vi på Loki hostel - et party hostel i La Paz. Og her er virkelig lækkert. Lækre bade, senge, mad, computere og bar! Vi ville egentligt kun være her to nætter, men endte med at blive her fire, for bare at slappe lidt af og møde en masse nye mennesker.
Der er egentligt ikke så meget at fortælle om La Paz. Byen er meget forvirrende. Der er ikke rigtigt nogle butikker, jeg har ledt efter noget badetøj, men det kan man altså ikke finde i Bolivias hovedstad. Så jeg må leve uden. Egentligt har vi brugt mest tid på at spise, sove og drikke øl i baren. Men vi har også været på marked og brugt aaaalt for mange penge.
Dagen vi tog til markedet var der udenfor hostelet to politimænd som kaldte os over, fordi de "ville se vores pas". Jeg var meget nervøs, for bolivianere kan ikke lide amerikanere, og vi ligner lidt nogle fra Nordamerika. Men det viste sig at de bare at de gerne bare ville have vores opmærksomhed, fordi vi er to unge, høje og lyshårede piger. Så vi fik et kys på kinden og lov til at gå videre.
Vi kom frem til et indkøbscenter med en masse mærkelige butikker, og jeg lånte toilettet. Vinduet derude var åbent og man kunne høre en masse mennesker i demonstration og en masse skud blive affyrret. Så vi besluttede at skynde os tilbage til vores hostel. Udenfor stod flere politimænd og spærrede vejen, og vi skyndte os væk fra alt balladen i modsatte retning af demonstranter og politifolk. Det var rimelig skræmmende, men alle andre omkring os var helt rolige, så det var lidt en mærkelig følelse!

Idag er det så torsdag og vi rejser mod Uyuni. Hvilket ikke var vores plan. Egentligt skulle vi til Potosí og se en aktiv mine, men da der er påske - og alt er lukket, så har vi måttet springe både Potosí og Sucre over. Men det er nu nok godtnok bare at komme ud af Bolivia og ind i det mere rige Chile. Jeg håber deres samfund er lidt mere opbygget som vores, så jeg kan finde en bikini og vi kan få nogle ordentlige hostels!

Billeder:
Den ufærdige stadion
Nachos
Sådan bussen kommer over søen