onsdag den 25. april 2012

Sand, Sol og Surfing

Iquique er den bedste by vi hidtil har været i. Selvom stedet på ingen måde er kulturel eller har noget spændende, så var det bare så dejligt et sted! Det var bare så dejligt at komme til et almindeligt sted, jeg følte mig helt hjemme ved havet, fastfooden og bikinierne.
I Iquique lavede vi ikke noget vildt spændende og oplevelsesrigt. Men vi havde det godt! Vi tog til en skattefri zone og købte lidt forskellige billigt. Jeg købte bl.a. et vandtæt ur og nogle høretelefoner. Ikke mange turister/rejsende kommer der, så vi blev virkelig kigget efter, snakket til og kaldt 'gringas'. Jeg havde for sjovt købt en lille hoppebold og i køen til KFC var der en lille pige, der pegede på os og sagde 'modelas', som betyder modeller. Jeg blev så glad og gav hende hoppebolden. Det er sjovt så meget opmærksomhed vi får fra alle lokale - faktisk også ret irriterende. Hvis to sydamerikanere eller to afrikanere eller to asiatere kom til Danmark ville vi ikke spørge om vi måtte tage et billede af dem. Men det er virkelig en oplevelse i sig selv, at føle sig virkelig udenfor i samfundet. Man kan godt mærke at man ikke hører til her.
Til aften havde vi meldt os til en barbeque, hvor vi mødte en masse mennesker. Der var rigtig mange fra England, men også nogle fra Island, Schweitz, Holland, Belgium og Tyskland. Vi snakkede meget med nogle engelske drenge og finske piger. Og til aften spillede vi kortspil og drak øl.
Dagen efter mødte vi en virkelig, virkelig sød pige fra Brighton, England. Hun hedder Sophia. Det viste sig, at vi skulle samme vej videre, og vi besluttede os for at rejse sammen så længe som muligt.
Dagen efter bbq måtte vi til indkøbscenteret for at finde en bikini til mig. Hvilken faktisk taget næsten var umuligt! Men trods 25 grader, så var det jo er godt stykke inde i deres efterår, og åbenbart ikke badesæson.... Vi gik fra butik til butik, spurgte og hjælp i informationen. Og endelig fandt vi et par butikker med badetøj. Jeg prøvede først en medium bikini, men den kunne jeg slet ikke komme i. Derefter en large og sidst fandt de grinende en XL frem til mig. Denne kunne jeg godt passe. Så hernede er jeg altså en stor pige! Hvilket jeg virkelig ikke forstår, da de fleste hernede bestemt behøver en større størrelse end XL. Men måske de ikke havde flere af de størrelser tilbage? Det var virkelig en besynderlig oplevelse.
Dagene i Iquique gik sådan set bare med ture til stranden. Vores hostel lå 30 meter fra stranden, så det var let lige at gå tilbage og få middagsmad eller hente noget. Det var simpelthen så fantastisk! Rigtig dejligt bare at bruge tiden med nogle søde, rare mennesker og så bare slappe af hele dagen.
En aften lavede dansk/engelsk aftensmad med Sophia og de to engelske drenge, George og Charlie. Vi lavede en rigtig god kartoffelsalat - meningen var kartofter med brun sovs, men de havde ikke kulør i supermarkedet. Og så lavede vi frikadeller - eller hvad man kan kalde dem. Der var ikke noget svinefars, så det blev til oksefars. Så helt dansk var det ikke. De lavede stegte pølser med kartoffelmos og løgsovs. Det hele var virkelg lækkert. Og det var rigtig hyggeligt!
En af de sidste dage besluttede vi os for at prøve at surfe. Vi havde den mærkeligste instruktør. Han råbte og skældte os ud, når vi ikke gjorde det rigtigt. Og det var altså vældig ofte at vi gjorde noget forkert, da vi alle tre (AK, Sophia og jeg) aldrig før havde prøvet det. Jeg var virkelig god til det faktisk. Kunne stå på brættet i længere tid og fik også drejet. Og det skal helt klart prøves igen! Trods en lidt voldsom oplevelse. Bølgerne er rimelig høje i Iquique, synes jeg ihvertfald. Vi var nok på to meter høje bølger. Men på et tidspunkt da det var min tur, kom der to bølger lige i træk på ca. 5 meters højde. Heldigvis var instruktøren ved mig, og han holdte mig fast i armen og trak mig ned under vandet, hvilket åbentbart og meget logisk er måden at undgå at hvirvle med den store bølge rundt. Men bortset fra denne oplevelse, så var det virkelig sjovt at prøve!
Efter seks dages afslapning i Iquique var det tid til at rejse videre mod nord. Vi måtte sige farvel til de engelske drenge, men tog mod Arica og aftalte at mødes med Sophia der dagen efter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar