Arica - nyt tøj, strand og natur

Arica er som Iquique en kystby. Forskellen er bare at den ikke er kendt for turister, så vi følte os meget anderledes. Vores hostel var eget af en kiwi fra New Zealand, og det er det mest hjemmelige hostel vi hidtil har været på. Når man kom ind af fordøren gik man ind i deres stue/køkken, hvor vi også måtte være og hvor morgenmaden blev serveret. Forsatte man videre ind kom endnu en stue og et køkken, som vi frit måtte bruge, og rundt omkring var alle værelserne. Det var virkelig hyggeligt. Morgenmaden bestod af varmt brød, juice, havregryn og frisk frugt. Så lækkert!
Vi var i Arica tre dage, hvor første dagen var uden Sophia. Vi gik på marked og købte noget undertøj og vi gik ind i en genbrugsforretning og købte nogle trøjer. Det er meget billigere end at få vasket tøjet et sted. De har nemlig ikke møntvaskerier, så det er rimelg dyrt. Til aftensmad fandt vi en McDonalds og syntes det kunne været meget sjovt at købe tre burgere hver. Puha, det var virkelig ulækkert. Men det var så sjovt at bestille. Manden vi bestilte ved troede vi bare skulle have en lille ting hver, men vi blev ved med at bestille, og han grinte af os, for han vidste vi var kommet ind alene.
Om aftenen var der en
Dagen efter tog vi til stranden med Sophia, og det var meget afslappende - igen. Vi besluttede os for at være rigtig aktive og tage til en nationalpark dagen efter, hvilket vi virkelig aldrig skulle have gjort. Vi betalte rigtig mange penge for at køre i bus i 12 timer med få stop til at tage billeder, og desuden var guiden spansk, så vi forstod ingenting. Alle tre sov næsten i de 12 timer, så det var virkelig penge ud af vinduet! Det var smukt nok, og der var da nogle lamaer, men vi har i forvejen været på så mange ture med lamaer og alpacaer, så det var sådan set lidt kedeligt at bruge 12 timer på at kigge på dem, se på en masse bjerge og dale. Det mest forfærdentlige var, at det var en nationalpark, men alligevel lå der skrald langs vejkanten. Det var forfærdentligt at se hvordan naturen blev behandlet. Men vi kom da hjem udhvilede.
Dagen efter gik mod Peru, hvilket også var lidt af en oplevelse at komme igennem grænsen.