søndag den 4. marts 2012

Weekend

Natten til lørdag kom vi hjem fra en rigtig hyggelig skiferie.
Jeg vil dog lige dele Caspers usandsynlige styrt på den blå piste.

Det var rigtig hyggeligt at have en aktiv dag på pisterne, med masser af skiløb og dejligt solskinvejr. Hvorefter så at komme hjem til en hyggelig lille hytte, bare at være som man er, læse bøger, rafle, gå i sauna, spise god mad og egentligt bare hygge, som vi så godt kender det. Dejligt at få lidt ro i hovedet, ikke at skulle nå noget og stresse en masse rundt.

Min weekend er gået med at pakke mit værelse ned - efter rejsen er det jo tid til at flytte hjemme fra og til Århus. Så BUM nu er jeg pludselig voksen. Det er godtnok et lidt slavisk arbejde, og det bliver virkelig hurtigt kedeligt, men så er det godt jeg har de gode gamle FRIENDS at se :) Jeg har også læst lidt i vores nye bøger fra Lonely Planet, og vi har fået bestilt busser og hostels i Lima og Cuzco, og vi har bestilt en tur i Cusco til El Valle Sagrado (Den Hellige Dal) og også vores vandretur til Machu Picchu. Så travlt har jeg haft, og selvom det er lidt hårdt at holde styr på alt informationen (!!), trods mine kvalifikationer som det systemmenneske jeg nu er, så er det med sikkerhed hele turen værd! Og det bliver dejligt at komme afsted og møde en masse spændende mennesker og se en masse spændende kultur.

Desuden har jeg lige tjekket vejret i Lima, og der skulle blive op til 28 grader og op til (kun) 17 i Cusco. Så jeg har allerede udvalgt badetøjet, som jeg skal have med. Overvej lige, at jeg om lidt over en uge er på en varm strand og nyder livet og ser verden!

Bøger fra Lonely Planet


I morgen står det så på den sidste vaccine, endnu mere planlægning og pakning af værelse. Men onsdag begynder alt det gode allerede, for der skal jeg til Århus og hygge med Laura og Kristina, og så står den på en lille hyggelig sommerhustur med Jens Christian til lørdag.

x Cecilie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar