Peruviansk kultur

Skyskrabere ved Lima beach, ruinerne Huaca Pucllana,
Anne Kathrine ved en rundkórsel, som ogsaa er en park,
fortovet paa vej til hostel fra Miraflores centrum.

Efter en god nats sovn paa vores twinbedroom og et dejligt, maaske lidt for varmt bad, stod vi op og fik en god omgang morgenmad med en masse laekkert frugt. Kl. 9.30 kom vores taxi chauffór for at kóre os til vores hostel i Miraflores, turist bydelen i Lima. Det var taxi chauffóren, som ogsaa hentede os i lufthavnen. Nok en af de rareste mennesker, som vi hidtil har módt. Han fortalte os en masse om hvad vi skulle se og opleve og om hòjdesyge, vi fik en masse gode raad med paa vejen. Paa vej til Miraflores skulle han ogsaa ind at tanke bilen op. Jeg haaber virkelig priserne er i gallon, for paa skiltet stod der at diesel kostede 28 DKK. Rimeligt dyrt hvis det er liter prisen. Paa tankstationen kom en arbejder hen for at tankebilen for ham, hvilket er meget normalt. Og efter at have set dette, har vi hele dagen gaaet og lagt maerke til hvor mange jobs der er rundt omkring, som muligvis ikke er helt nyttige. Miraflores er en rigtig flot og paen bydel, og det kan godt ske at det de mange gadefejere, skraldesamlere og graesvanderes skyld, at bydelen er saa flot rydeligt, men hvor er der mange forskellige jobs, som vi slet ikke har brug for der hjemme, eller som sagtens kan góres paa en hurtigere og effektiv maade.
Da vi ankom til hostlet og var blevet indlogeret, besluttede vi os for at tage ind til Miraflores centrum - ca. 15 - 20 min. gaatur. Her havde vi taenkt os at kóbe et simkort, saa vi billigere kan sende sms'er hjem, men det var simpelthen umuligt. Her er to store teleselskaber, men ingen af dem havde en bod eller butik! Vi spurgte nogle hvor vi kunne kóbe simkort, og de viste os ind paa apoteket, hvor man faktisk kunne kóbe noget, men damen snakkede ikke engelsk og vi ikke spansk, og hun vidste alligevel ikke noget om det, saa vi droppede det hurtigt og gik hjem til hostlet.
Efter lidt middagsmad tog vi ned til stranden, dvs. vi tog kun hen til parken, som ligger ved stranden, da stranden er meget langt nede, og vi kunne ikke finde stien. Ved stranden var der ikke saerligt godt vejr, og der er àbenbart et faenomen, som hedder garúa, som er en taage der ofte er ved Lima strandende. Noget som beskrives meget melankolsk og faktisk egentligt ogsaa var det. Det var lidt specielt at se skyskraberne vaere vaek i skyerne, nu forstaaes baggrunden af ordet skyskraber ihvertfald.
Paa baenken i parken sad vi og kiggede i Lonely Planets bog om Peru, og vi sad og kiggede paa kort over Miraflores, for at bestemme hvad vi gerne ville se, og pludselig kom en politimand forbi, som fortalte os vejen til ruinen Huaca Pucllana, selvom vi ikke havde spurgt. Og inden vi fandt ned til stranden, hvor vi ogsaa stod og kiggede paa kortet, kom en aeldre mand hen og spurgte om vi havde brug for hjaelp, og hjalp os med at finde stranden. Og en gang til hjalp en mand os med at finde ruinen, selvom vi ikke havde spurgt om hjaelp. Saa det kan ihvertfald konkluderes at peruanere er saerdeles gaestfri, eller ogsaa saa vi bare meget forvirrede ud tre gange. Det skal dog lige naevnes, at selvom de kaere peruvianere var saa gaestfri, undlod vi saa vidt muligt at kigge paa kortet paa aaben gade. Men vi kan vel ligesaa godt vaende os til at vaere rigtig meget turister med kort, pengekat, pengebaelte og forbraendt hud. - Ja selvom der er overskyet, er solen altsaa meget staerk, saa i morgen skal vi vist gaa lidt mere til den med solcreme - hele tiden!
Vi ankom til ruinen kl. 16.05 - praecis fem minutter for sent til den sidste tur, typisk. Men de rare vagter sagde, at vi gerne maatte komme ind og hurtigt se museet og ruinerne, og det var et rimeligt specielt syn med en inka ruin midt inde i Perus hovedstad. Lidt synd at vi ikke kunne faa os en guide til at fortaelle lidt mere om ruinen.

Anne Kathrine med store lóg. Haha.

Nu er klokken 22.00, og vi er sidder og hygger foran fjernsyn og computer, hvilket alle vist gor her. Vi har en rigtig sod rumbo fra Holland, som i morgen rejser til Ecuador, og hun har allerede vaeret der, hvor vi skal hen, saa hun har givet os en masse raad mod hojdesyge og fortalt os hvor haard Inka Trail bliver. Til aften har vi selv lavet en pasta ret med gronsager og tomat sauce. Priserne er lidt forskellige hernede, pasta er samme pris som hjemme, men frugt og gront er vildt billigt, isaer alt det laekre! Vi har kobt jordbaer og banen til smoothies til morgenmaden, og desuden koster de laekreste storste vindruer 6,70 kr pr kiloet! Det fatter man jo naeste ikke, AK er ihvertfald stadig meget oppe at kore over det, og er ret sikker paa at vi aldrig vil have vindruer, naar vi kommer hjem igen, fordi vi sikkert kommer til at spise for mange af dem.


Vi glaeder os rigtig meget til endnu end dag i morgen, men nyder i saerdeleshed nuet!


Vi har det godt, og glaeder os rigtig meget til endnu en dag.