torsdag den 15. marts 2012

THE HAM PROBLEM

Turen startede ikke helt så godt som den kunne. Det var mærkeligt og hårdt at sige farvel til familien på Hobro Banegård, og følsom som jeg er, havde jeg tårer i øjnene, da jeg trådte ind i toget. Vi fandt nogle pladser hvor vi kunne sidde sammen, men da togkontrolløren kom, fik jeg streng besked på, at jeg skulle sidde på den plads, som jeg havde bestilt, da min billet var et særtilbud, og så må jeg nok hellere indrømme at sige, at jeg blev lidt af et tudefjæs. Men problemet blev løst med DSBs fantastiske iphone app, hvor jeg bestilte en ny billet, så jeg godt måtte sidde med AK.
Uheldig som AK kan være, så gik hendes iphone i stykker et par timer før afrejse fra Farsø, men i Københavns Lufthavn virkede den igen, så vi stod det meste af ventetiden nede ved toiletterne for at lade den op. Ja, hvad gør man ikke for lidt nymoden underholdning? Det redede ihvertfald noget af flyturen, for vi har set en masse serier og hørt musik.
For at undgå jetlag lod vi som om klokken var, som i Lima. Og det var virkelig hårdt at skulle holde sig vågen til kl. 06.00 dansk tid, men det har virkelig hjulpet, og ved ankomst til San Juan følte vi at der var eftermiddag og ikke midnat, som i Danmark.
Da vi kom med flyet til San Juan var der eftermiddag, og det var virkelig, virkelig et smukt syn. Der var helt frodigt og smukt blåt vand. Husene var høje, og det lignede man bare kunne række sin hånd ud og flytte rundt på dem. På højhusene var helicopter landingsbaner, swimmingpools, haver og alt muligt andet. Jo tættere vi kom på lufthavnen, jo mere slumkvarter blev det, og det var også ret specielt at se bliktagene i forskellige farver og alternative former for vinduer.
Puerto Rico, San Juan er en del af USA, og for at komme inde i USA skal man igennem en masse sikkerhed. Først skulle vi i flyet lave en seddel om vi havde noget 'to declaire', vi havde noget nøddemix, chokolade og tørrede frugter, og Anne Kathrine havde en sandwich med hamburgeryg med. Da vi skulle have indrejsetilladelse til USA (selvom det kun var mellem landing), fik vi taget fingeraftryk af alle fingre og fik taget et billede. Ham ved skranken spurgte os en masse spørgsmål, og jeg var lidt nervøs, fordi jeg troede at det var med til at afgøre om vi måtte komme ind, men Anne Kathrine mente at det måske bare var fordi han var venlig og interesseret. Men han syntes ihvertfald det var vildt, at jeg havde sagt mit job op for at backpacke, så jeg skyndte at fortælle ham at jeg kun havde taget et års arbejde inden studier på universitetet.
Da vi kom videre ind skulle vi have tjekket alt vores bagage for 'something to declaire'. Jeg kom igennem og gik videre hen for at sende min store rygsæk videre til Panama, men da jeg vendte mig om, var AK væk, og jeg gik lidt i panik. Det viste sig så, at hun havde et 'ham problem'. Hun måtte åbenbart ikke have sin sandwich med ind, selvom at alt security ikke havde sagt noget til det, da vi fortalte om den. Så der stod jeg, næsten med tårer i øjnene, for hvad kunne de amerikanske myndigheder ikke finde på? Men alt gik vel, hun kom igen, og vi fandt lidt at spise inden rejse til Panama.
Panama til Lima gik hurtigt, vi sov sådan set hele vejen. Jeg tror først det gik op for os på denne tur, at vi var et helt andet sted. I de andre fly havde været mange, mange tyskere og europæere, men i dette fly var vi vist nogle af de eneste europæere, og man følte sig virkelig anderledes og meget gloet på. Men jeg ved nu ikke om folk kiggede fordi vi var helt svedige og klamme efter så meget rejsen, eller fordi vi er europæere. Ved ankomst til Lima vekslede vi vores dollars om til nuevo sol, og da vi kom ud i afgangssalen var tusindvis af taxi selsskaber, som have 'cheep prices'. Det var virkelig uoverskueligt, og vi har læst hjemmefra, at man skal passe på med at tage hvilken som helst taxi. Så det var jo godt, at vi hjemmefra havde aftalt et pickup med vores hostel. En rigtig rar mand stod med et skilt hvor på der stod 'Pay Purix - Cecilie Nielsen', og han kørte os til hostlet, hvor vi blev indkvarteret.
Lige nu lægger vi i vores brede (knapt så gode senge), har fået bad og morgenmad og venter på at vores taxi henter os kl 9.30, hvor vi skal på vores næste hostel i bydelen Miraflores.

(Billeder: udsigt fra fly, udsigt fra hostel, sovemaske, flymad, første morgenmad, København lufthavn)

Cecilie

1 kommentar:

  1. Dejligt, at I er kommet godt derned. Glæder mig vildt meget til næste opdatering - er så hamrende misundelig!!

    Cheers,
    Bro'.

    SvarSlet